¹Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

¹Ayub melanjutkan uraiannya, katanya,

²Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

²"Kiranya hidupku dapat lagi seperti dahulu, waktu Allah melindungi aku.

³da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

³Aku selalu diberi-Nya pertolongan, diterangi-Nya waktu berjalan dalam kegelapan.

⁴som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

⁴Itulah hari-hari kejayaanku, ketika keakraban Allah menaungi rumahku.

⁵da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

⁵Waktu itu, Yang Mahakuasa masih mendampingi aku, dan anak-anakku ada di sekelilingku.

⁶da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

⁶Ternakku menghasilkan banyak sekali susu. Banyak minyak dihasilkan oleh pohon-pohon zaitunku, meskipun ditanam di tanah berbatu.

⁷da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

⁷Jika para tua-tua kota duduk bersama, dan kuambil tempatku di antara mereka,

⁸Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

⁸minggirlah orang-orang muda, segera setelah aku dilihat mereka. Juga orang-orang tua bangkit dengan khidmat; untuk memberi hormat.

⁹Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

⁹Bahkan para pembesar berhenti berkata-kata,

¹⁰Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

¹⁰dan orang penting pun tidak berbicara.

¹¹Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

¹¹Siapa pun kagum jika mendengar tentang aku; siapa yang melihat aku, memuji jasaku.

¹²Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

¹²Sebab, kutolong orang miskin yang minta bantuan; kusokong yatim piatu yang tak punya penunjang.

¹³den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

¹³Aku dipuji oleh orang yang sangat kesusahan, kutolong para janda sehingga mereka tentram.

¹⁴jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

¹⁴Tindakanku jujur tanpa cela; kutegakkan keadilan senantiasa.

¹⁵Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

¹⁵Bagi orang buta, aku menjadi mata; bagi orang lumpuh, aku adalah kakinya.

¹⁶jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

¹⁶Bagi orang miskin, aku menjadi ayah; bagi orang asing, aku menjadi pembela.

¹⁷den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

¹⁷Tapi kuasa orang kejam, kupatahkan, dan kurban mereka kuselamatkan.

¹⁸Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

¹⁸Harapanku ialah mencapai umur yang tinggi, dan mati dengan tenang di rumahku sendiri.

¹⁹min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

¹⁹Aku seperti pohon yang subur tumbuhnya, akarnya cukup air dan embun membasahi dahannya.

²⁰min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

²⁰Aku selalu dipuji semua orang, dan tak pernah kekuatanku berkurang.

²¹Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

²¹Orang-orang diam, jika aku memberi nasihat; segala perkataanku mereka dengarkan dengan cermat.

²²ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;

²²Sehabis aku bicara, tak ada lagi yang perlu ditambahkan; perkataan meresap seperti tetesan air hujan.

²³de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

²³Semua orang menyambut kata-kataku dengan gembira, seperti petani menyambut hujan di musim bunga.

²⁴Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.

²⁴Kutersenyum kepada mereka ketika mereka putus asa; air mukaku yang bahagia menambah semangat mereka.

²⁵Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.

²⁵Akulah yang memegang pimpinan, dan mengambil segala keputusan. Kupimpin mereka seperti raja di tengah pasukannya, dan kuhibur mereka dalam kesedihannya.