¹Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

¹Tetapi kini aku diejek oleh orang yang lebih muda. Dahulu ayah mereka kupandang terlalu hina untuk menjaga dombaku bersama anjing gembala.

²Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

²Bagiku mereka tidak berguna karena sudah kehabisan tenaga.

³tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

³Mereka lapar dan menderita sekali, sehingga makan akar kering di gurun yang sunyi.

⁴og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

⁴Mereka mencabut belukar di padang belantara lalu memakan baik daun maupun akarnya.

⁵Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

⁵Mereka diusir dengan tengking seperti orang mengusir maling.

⁶De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

⁶Mereka tinggal di dalam gua-gua; lubang-lubang di dinding gunung menjadi rumah mereka.

⁷De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

⁷Di rimba mereka meraung-raung seperti binatang, berkelompok di bawah semak belukar di hutan.

⁸en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

⁸Mereka tak bernama dan tak berharga, orang-orang yang sudah dihalau dari negerinya.

⁹Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

⁹Sekarang mereka datang dan aku ditertawakannya; bagi mereka, aku ini lelucon belaka.

¹⁰de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

¹⁰Aku dipandang oleh mereka hina dan keji, bahkan mukaku mereka ludahi.

¹¹Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

¹¹Karena Allah membuat aku lemah tidak berdaya, mereka melampiaskan amukan mereka.

¹²Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

¹²Gerombolan itu menyerang aku dari depan, dan kejatuhanku mereka rencanakan.

¹³min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

¹³Mereka memotong jalanku untuk membinasakan aku; tak seorang pun menghalangi ketika mereka menyerbu.

¹⁴de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

¹⁴Bagaikan banjir mereka dobrak tembok pertahananku; beramai-ramai mereka datang menindih tubuhku.

¹⁵Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

¹⁵Kedahsyatan meliputi diriku; bagaikan hembusan angin, harga diriku berlalu; bagaikan awan lewat, hilanglah kebahagiaanku.

¹⁶Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

¹⁶Sekarang hampir matilah aku; tak ada keringanan bagi deritaku.

¹⁷Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

¹⁷Pada waktu malam semua tulangku nyeri; rasa sakit yang menusuk tak kunjung berhenti.

¹⁸Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

¹⁸Allah mencengkeram aku pada leher bajuku sehingga pakaianku menggelambir pada tubuhku.

¹⁹Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

¹⁹Ke dalam lumpur aku dihempaskan-Nya, aku menjadi seperti sampah saja!

²⁰Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

²⁰Aku berseru kepada-Mu, ya Allah, Kau tak memberi jawaban; bila aku berdoa, Kau tak memperhatikan.

²¹grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

²¹Engkau berlaku kejam terhadapku, Kautindas aku dengan seluruh kekuatan-Mu.

²²Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

²²Engkau membiarkan angin melayangkan aku; dalam angin ribut Kauombang-ambingkan diriku.

²³thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

²³Aku tahu, Kaubawa aku kepada alam kematian, tempat semua yang hidup dikumpulkan.

²⁴Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

²⁴Mengapa Kau menyerang orang yang celaka, yang tak dapat berbuat apa pun kecuali mohon iba?

²⁵Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

²⁵Bukankah aku menangis bersama orang yang kesusahan, dan mengasihani orang yang berkekurangan?

²⁶Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

²⁶Aku mengharapkan bahagia dan terang, tapi kesukaran dan kegelapanlah yang datang.

²⁷ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

²⁷Aku terkoyak oleh duka dan nestapa; hari demi hari makin banyak yang kuderita.

²⁸trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

²⁸Di dalam kelam, tanpa cahaya, aku berkeliaran; aku berdiri di muka umum, minta pertolongan.

²⁹Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

²⁹Suaraku sedih penuh iba seperti tangis serigala dan burung unta.

³⁰Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

³⁰Kulitku menjadi hitam; tubuhku terbakar oleh demam.

³¹min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!

³¹Dahulu kudengar musik gembira, kini hanya ratapan tangis belaka.