¹Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

¹Dengan sumpah aku telah berjanji gadis muda tak akan kupandang dengan berahi.

²hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

²Apakah yang dilakukan Allah terhadap kita? Bagaimanakah dibalas-Nya perbuatan manusia?

³Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?

³Celaka dan kemalangan pasti Ia datangkan kepada orang yang melakukan kejahatan!

⁴Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

⁴Allah pasti mengetahui segala perbuatanku; dilihat-Nya segala langkahku.

⁵Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

⁵Aku bersumpah bahwa belum pernah aku bertindak curang; belum pernah pula aku menipu orang.

⁶på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

⁶Biarlah Allah menimbang aku di atas neraca yang sah, maka Ia akan tahu bahwa aku tidak bersalah.

⁷er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

⁷Andaikata aku telah menyimpang dari jalan yang benar, atau hatiku tertarik oleh hal yang cemar, jika tanganku ternoda oleh dosa,

⁸da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

⁸maka biarlah orang lain makan apa yang kutabur, dan seluruh hasil bumiku hancur.

⁹Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

⁹Seandainya pernah aku tertarik kepada istri tetanggaku, dan dengan sembunyi, kuintip dia di balik pintu,

¹⁰så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

¹⁰maka biarlah istriku memasak untuk orang lain; biarlah di ranjang lelaki lain ia berbaring.

¹¹Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

¹¹Jika dosa yang keji itu memang kulakukan, aku patut menerima hukuman.

¹²ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

¹²Dosa itu membinasakan seperti api neraka, segala yang kumiliki habis dibakarnya.

¹³Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

¹³Ketika hambaku mengeluh karena haknya kusalahi, kudengarkan dia dan kuperlakukan dengan tulus hati.

¹⁴hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

¹⁴Jika tidak, bagaimana harus kuhadapi Allahku? Apa jawabku pada waktu Ia datang menghakimi aku?

¹⁵Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

¹⁵Bukankah Allah yang menciptakan aku, menciptakan juga hamba-hambaku itu?

¹⁶Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

¹⁶Belum pernah aku tak mau menolong orang yang papa, atau membiarkan para janda hidup berputus asa.

¹⁷var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

¹⁷Belum pernah kubiarkan yatim piatu kelaparan, sedangkan aku sendiri cukup makanan.

¹⁸nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

¹⁸Sejak kecil mereka kupelihara; seumur hidupku kubimbing mereka.

¹⁹Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe

¹⁹Jika kulihat orang yang berkekurangan, terlalu miskin untuk membeli pakaian,

²⁰visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.

²⁰kuhangatkan dia dengan kain wol dari dombaku sendiri, maka ia akan memuji aku dengan segenap hati.

²¹Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

²¹Sekiranya pernah aku menindas yatim piatu, sebab yakin akan menang perkaraku,

²²så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!

²²maka biarlah patah kedua lenganku sehingga terpisah dari bahuku.

²³Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

²³Tak akan aku berbuat begitu, sebab hukuman Allah sangat mengecutkan hatiku.

²⁴Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

²⁴Tidak pernah aku mengandalkan hartaku,

²⁵var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

²⁵atau membanggakan kekayaanku.

²⁶så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,

²⁶Tak pernah kusembah mentari yang bersinar cerah ataupun bulan yang bercahaya indah.

²⁷og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

²⁷Tak pernah aku terpikat olehnya, atau kukecup tanganku untuk menghormatinya.

²⁸også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

²⁸Dosa semacam itu patut mendapat hukuman mati; karena Allah Yang Mahakuasa telah diingkari.

²⁹Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

²⁹Belum pernah aku bersenang karena musuhku menderita, atau bersukacita karena ia mendapat celaka.

³⁰nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.

³⁰Aku tidak berdoa untuk kematian musuhku; tak pernah aku berbuat dosa semacam itu.

³¹Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

³¹Orang-orang yang bekerja padaku tahu, bahwa siapa saja kujamu di rumahku.

³²nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.

³²Rumahku terbuka bagi orang yang bepergian; tak pernah kubiarkan mereka bermalam di jalan.

³³Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

³³Orang lain menyembunyikan dosanya, tetapi aku tak pernah berbuat seperti mereka.

³⁴af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!

³⁴Pendapat umum tidak kutakuti, dan penghinaan orang, aku tak perduli. Tak pernah aku tinggal di rumah atau diam saja, hanya karena takut akan dihina.

³⁵Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

³⁵Tiadakah orang yang mau mendengarkan kata-kataku? Ku bersumpah bahwa benarlah semuanya itu. Kiranya Yang Mahakuasa menjawab aku. Seandainya tuduhan musuh terhadap aku ditulis semua sehingga terlihat olehku,

³⁶Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

³⁶maka dengan bangga akan kupasang pada bahu, dan sebagai mahkota kulekatkan di kepalaku.

³⁷svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

³⁷Akan kuberitahukan kepada Allah segala yang kubuat; akan kuhadapi Dia dengan bangga dan kepala terangkat.

³⁸Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

³⁸Seandainya tanah yang kubajak telah kucuri, dan kurampas dari pemiliknya yang sejati,

³⁹har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

³⁹seandainya hasilnya habis kumakan, dan petani yang menanamnya kubiarkan kelaparan,

⁴⁰så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.

⁴⁰biarlah bukan jelai dan gandum yang tumbuh di ladang, melainkan semak berduri dan rumput ilalang." Sekianlah kata-kata Ayub.