¹Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,

¹Karena Ayub yakin sekali akan kebenaran dirinya, maka ketiga sahabatnya itu pun tak mau menjawab dia lagi.

²blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,

²Tetapi di situ ada seorang yang bernama Elihu anak Barakheel, seorang keturunan Bus dari kaum Ram. Ia tidak dapat menahan marahnya, karena Ayub membenarkan dirinya sendiri dan mempersalahkan Allah.

³og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.

³Ia juga marah kepada ketiga sahabat Ayub itu karena mereka tidak dapat membantah kata-kata Ayub, meskipun mereka mempersalahkannya.

⁴Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

⁴Elihu orang yang paling muda di antara mereka, sebab itu ia menunggu sampai semuanya selesai berbicara.

⁵men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;

⁵Setelah melihat bahwa ketiga orang itu tidak dapat menjawab, ia menjadi marah,

⁶og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;

⁶dan berkata demikian, "Aku masih muda, sedangkan kamu sudah tua, sebab itu aku takut dan ragu mengemukakan pendapatku.

⁷jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"

⁷Pikirku, kamulah yang harus berbicara, yang lebih tua harus membagikan hikmatnya.

⁸Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;

⁸Tetapi yang memberi hikmat kepada manusia, hanyalah Roh Allah Yang Mahakuasa.

⁹de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;

⁹Orang menjadi bijak, bukan karena lanjut umurnya; orang mengerti yang benar, bukan karena tinggi usianya.

¹⁰derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!

¹⁰Sebab itu, dengarkanlah aku; izinkanlah aku mengatakan pendapatku.

¹¹Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;

¹¹Dengan sabar aku mendengarkan ketika kamu berbicara, dan menanti ketika kamu mencari kata-kata yang bijaksana.

¹²jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.

¹²Kuperhatikan dengan saksama; kudengar kamu menemui kegagalan. Kesalahan dalam kata-kata Ayub tak dapat kamu buktikan.

¹³Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"

¹³Bagaimana dapat kamu katakan bahwa hikmat telah kamu temukan? Karena kamu terpaksa menyerah. Yang bisa menjawab Ayub hanyalah Allah.

¹⁴Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

¹⁴Kepadamulah Ayub berbicara, dan bukan kepadaku, tetapi aku tak akan memberi jawaban seperti kamu.

¹⁵De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.

¹⁵Ayub, mereka bingung dan tak dapat memberi jawaban; tak ada yang dapat mereka katakan.

¹⁶Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?

¹⁶Mereka berdiri saja, tak dapat berbicara lagi. Haruskah aku menunggu meskipun mereka berdiam diri?

¹⁷Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!

¹⁷Tidak, sekarang akan kuberi jawaban; pendapatku akan kusampaikan.

¹⁸Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;

¹⁸Tak sabar lagi aku menunggu. Tak dapat lagi kutahan kata-kataku.

¹⁹som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;

¹⁹Jika aku diam saja, akan pecahlah aku, seperti kantong yang penuh dengan anggur baru.

²⁰tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.

²⁰Aku harus berbicara, supaya hatiku tenang; aku harus membuka mulutku dan memberi jawaban.

²¹Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;

²¹Tak akan kubela siapa pun dalam sengketa ini dan tak seorang pun akan kupuji-puji.

²²thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!

²²Cara menyanjung-nyanjung pun, aku tidak tahu, dan seandainya aku melakukan itu, Allah akan segera menghukum aku.