¹Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

¹Bersyukurlah kepada TUHAN, sebab Ia baik; kasih-Nya kekal abadi.

²Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

²Siapa dapat mewartakan keperkasaan TUHAN, dan memberi pujian yang layak bagi-Nya?

³Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

³Berbahagialah orang yang mentaati perintah-perintah-Nya, dan selalu benar dalam tindakannya.

⁴Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

⁴Ingatlah aku, ya TUHAN, demi kebaikan-Mu bagi umat-Mu, tolonglah aku juga bila Engkau menyelamatkan mereka.

⁵at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

⁵Semoga aku melihat kemakmuran orang-orang pilihan-Mu dan bersukacita bersama umat-Mu. Semoga aku berbangga dan bergembira bersama orang-orang yang menjadi milik-Mu.

⁶Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

⁶Kami telah berdosa seperti leluhur kami; kami sudah berbuat jahat dan mendurhaka.

⁷Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

⁷Waktu di Mesir nenek moyang kami tidak mengerti; karya-Mu yang mengagumkan tidak mereka pahami. Mereka lupa akan kasih-Mu yang berlimpah, dan di dekat Laut Gelagah mereka berontak terhadap Yang Mahatinggi.

⁸Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

⁸Tetapi TUHAN menyelamatkan mereka demi diri-Nya sendiri, supaya keperkasaan-Nya menjadi nyata.

⁹han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

⁹Atas perintah-Nya Laut Gelagah menjadi kering, Ia membawa umat-Nya berjalan melalui laut, seperti melalui padang gurun.

¹⁰han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

¹⁰Dengan demikian diselamatkan-Nya mereka dari tangan lawan, dibebaskan-Nya mereka dari kuasa musuh.

¹¹Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

¹¹Tetapi air menenggelamkan lawan mereka; tak seorang pun ketinggalan.

¹²da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

¹²Lalu umat-Nya percaya kepada janji-Nya dan menyanyikan pujian bagi-Nya.

¹³Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

¹³Tetapi mereka segera melupakan perbuatan TUHAN dan bertindak tanpa minta nasihat-Nya.

¹⁴de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

¹⁴Di padang gurun mereka dirangsang nafsu, dan mencobai Allah.

¹⁵så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

¹⁵Ia memberi apa yang mereka minta, tetapi juga wabah penyakit yang menyerang mereka.

¹⁶De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

¹⁶Di padang gurun itu mereka iri hati kepada Musa dan kepada Harun hamba-Nya yang suci.

¹⁷Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

¹⁷Lalu bumi terbelah menelan Datan, menutupi Abiram dan keluarganya.

¹⁸Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

¹⁸Api turun menyambar kelompok mereka, menghanguskan semua yang telah mendurhaka.

¹⁹De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

¹⁹Di Gunung Sinai mereka membuat anak lembu emas, dan menyembah patung tuangan itu.

²⁰de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

²⁰Mereka menukar Allah yang agung dengan patung sapi pemakan rumput.

²¹de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

²¹Mereka lupa akan Allah penyelamat mereka yang telah melakukan hal-hal yang besar di Mesir.

²²Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

²²Sungguh dahsyat perbuatan-perbuatan-Nya di negeri itu, menakjubkan tindakan-Nya di Laut Gelagah.

²³Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

²³Maka Allah berniat membinasakan umat-Nya, tetapi dicegah oleh Musa, orang pilihan-Nya. Musa menjadi penengah mereka, sehingga kemarahan Allah reda.

²⁴De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

²⁴Kemudian mereka menolak negeri yang indah itu karena tak percaya kepada janji Allah.

²⁵men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

²⁵Mereka menggerutu di dalam kemah mereka dan tak mau mendengarkan suara TUHAN.

²⁶da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

²⁶Maka dengan sumpah Ia berjanji akan membunuh mereka di padang gurun.

²⁷splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

²⁷Keturunan mereka akan dibuang-Nya di antara bangsa-bangsa dan diceraiberaikan di negeri-negeri asing.

²⁸De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

²⁸Kemudian di Peor mereka menyembah Baal, dan makan persembahan untuk dewa-dewa.

²⁹de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

²⁹Perbuatan itu membangkitkan kemarahan TUHAN, sehingga mereka diserang wabah yang mengerikan.

³⁰Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

³⁰Tetapi Pinehas bangkit menghukum yang bersalah, maka berhentilah wabah itu.

³¹og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

³¹Perbuatan itu dianggap sebagai jasa baginya, dan dikenang untuk selama-lamanya.

³²De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

³²Di sumur-sumur Meriba mereka membuat TUHAN marah, dan menyusahkan Musa dengan perbuatan mereka.

³³thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

³³Mereka membuat hatinya kesal, sehingga ia bicara tanpa berpikir.

³⁴De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

³⁴Bangsa-bangsa lain tidak mereka musnahkan, seperti yang diperintahkan TUHAN.

³⁵med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

³⁵Mereka malah berbaur dengan bangsa-bangsa itu, dan meniru cara-cara orang yang tak mengenal Allah.

³⁶deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

³⁶Lalu mereka menyembah berhala-berhala, dan itu menjadi sebab keruntuhan mereka.

³⁷til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

³⁷Mereka mengurbankan anak-anak mereka kepada berhala-berhala Kanaan.

³⁸de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

³⁸Mereka menumpahkan darah orang tak bersalah, darah anak-anak mereka sendiri, untuk dikurbankan kepada berhala-berhala; sehingga negeri itu mereka cemarkan.

³⁹de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

³⁹Karena perbuatan-perbuatan itu mereka menjadi najis, dan tidak setia kepada Allah.

⁴⁰Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

⁴⁰Lalu kemarahan TUHAN menyala terhadap mereka, Ia muak dengan milik-Nya sendiri.

⁴¹han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

⁴¹Maka diserahkan-Nya mereka kepada bangsa-bangsa, dibiarkan-Nya mereka dikuasai musuh.

⁴²deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

⁴²Lalu mereka ditindas oleh musuh-musuh mereka, dan ditaklukkan di bawah kuasa mereka.

⁴³Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

⁴³Berulang kali TUHAN membebaskan mereka, tetapi mereka lebih suka memberontak, sehingga mereka binasa dalam dosa-dosa mereka.

⁴⁴dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

⁴⁴Tetapi TUHAN mendengar teriakan mereka, Ia memperhatikan kesusahan mereka.

⁴⁵han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

⁴⁵Demi mereka Ia ingat akan perjanjian-Nya dan menyayangi mereka karena kasih-Nya yang besar.

⁴⁶han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

⁴⁶Ia membuat mereka dikasihani oleh semua orang yang menawan mereka.

⁴⁷Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

⁴⁷Selamatkanlah kami, ya TUHAN Allah kami, kumpulkanlah kami dari antara bangsa-bangsa, supaya kami dapat bersyukur dan memuji nama-Mu yang suci.

⁴⁸Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

⁴⁸Pujilah TUHAN, Allah Israel, sekarang dan selama-lamanya. Biarlah semua orang mengatakan, "Amin!" Pujilah TUHAN!