¹(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

¹Nyanyian ziarah. Dalam kesusahanku aku berseru kepada TUHAN, dan Ia menjawab aku.

²HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

²Ya TUHAN, selamatkanlah aku dari pembohong dan penipu.

³Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

³Hai penipu, apa yang akan dilakukan Allah terhadapmu? Dengan apa Ia akan menghukum kamu?

⁴Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

⁴Dengan panah tajam seorang pejuang, dengan bara yang menyala-nyala!

⁵Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

⁵Celakalah aku karena harus hidup bersamamu; tiada bedanya seperti tinggal di Mesekh, atau di antara orang Kedar.

⁶Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

⁶Sudah cukup lama aku tinggal bersama orang-orang yang tidak suka damai.

⁷Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

⁷Jika aku bicara tentang damai, mereka menghendaki perang.