1(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
1Untuk pemimpin kor. Menurut lagu: Gitit. Dari Asaf. (81-2) Nyanyikanlah puji-pujian bagi Allah, kekuatan kita, bersoraklah dengan gembira bagi Allah Yakub.
2istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
2(81-3) Bunyikanlah rebana, angkatlah lagu, petiklah gambus dan kecapi dengan merdu.
3stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
3(81-4) Tiuplah terompet pada hari raya kita, pada pesta bulan baru dan bulan purnama.
4Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
4(81-5) Sebab hal itu suatu peraturan di Israel, suatu perintah dari Allah Yakub.
5han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
5(81-6) Ia menjadikannya sebuah ketetapan bagi bangsa Israel, ketika Ia maju melawan Mesir. Aku mendengar bahasa yang tidak kukenal,
6"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
6(81-7) "Aku telah mengangkat beban dari pundakmu, dan melepaskan keranjang pikulan dari tanganmu.
7I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.
7(81-8) Dalam kesusahanmu kamu berseru, dan Aku menyelamatkan kamu. Kujawab kamu dari guntur tempat Aku bersembunyi, Kuuji kamu di mata air Meriba.
8Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
8(81-9) Dengarlah peringatan-Ku, hai umat-Ku, Israel, sekiranya kamu mau mendengarkan Aku!
9En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
9(81-10) Jangan di antaramu ada ilah lain, janganlah menyembah ilah asing.
10Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
10(81-11) Akulah TUHAN Allahmu, yang menuntun kamu keluar dari Mesir. Waktu kamu lapar kamu Kuberi makan.
11Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
11(81-12) Tapi umat-Ku tak mau mendengarkan Aku, Israel tak mau taat kepada-Ku.
12Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
12(81-13) Sebab itu Aku membiarkan mereka berkeras kepala; biarlah mereka mengikuti kemauan mereka sendiri.
13Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
13(81-14) Ah, sekiranya umat-Ku mau mendengarkan Aku, sekiranya mereka mau taat kepada-Ku,
14Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
14(81-15) maka Aku segera menundukkan musuh mereka, dan mengalahkan semua lawan mereka.
15Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
15(81-16) Orang yang membenci Aku akan Kutaklukkan, mereka akan dihukum untuk selama-lamanya.
16jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
16(81-17) Tetapi umat-Ku akan Kuberi makan gandum pilihan, dan Kukenyangkan dengan madu hutan."