¹Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.

¹Orðskviðir Salómons. Vitur sonur gleður föður sinn, en heimskur sonur er móður sinni til mæðu.

²Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.

²Rangfenginn auður stoðar ekki, en réttlæti frelsar frá dauða.

³HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.

³Drottinn lætur ekki réttlátan mann þola hungur, en græðgi guðlausra hrindir hann frá sér.

⁴Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.

⁴Snauður verður sá, er með hangandi hendi vinnur, en auðs aflar iðin hönd.

⁵En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.

⁵Hygginn er sá, er á sumri safnar, en skammarlega fer þeim, er um kornsláttinn sefur.

⁶Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.

⁶Blessun kemur yfir höfuð hins réttláta, en munnur óguðlegra hylmir yfir ofbeldi.

⁷Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.

⁷Minning hins réttláta verður blessuð, en nafn óguðlegra fúnar.

⁸Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.

⁸Sá sem er vitur í hjarta, þýðist boðorðin, en sá sem er afglapi í munninum, steypir sér í glötun.

⁹Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.

⁹Sá sem gengur ráðvandlega, gengur óhultur, en sá sem gjörir vegu sína hlykkjótta, verður uppvís.

¹⁰Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.

¹⁰Sá sem deplar með auganu, veldur skapraun, en sá sem finnur að með djörfung, semur frið.

¹¹Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.

¹¹Munnur hins réttláta er lífslind, en munnur óguðlegra hylmir yfir ofbeldi.

¹²Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.

¹²Hatur vekur illdeilur, en kærleikurinn breiðir yfir alla bresti.

¹³På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

¹³Viska er á vörum hyggins manns, en á baki hins óvitra hvín vöndurinn.

¹⁴De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.

¹⁴Vitrir menn geyma þekking sína, en munnur afglapans er yfirvofandi hrun.

¹⁵Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.

¹⁵Auður ríks manns er honum öflugt vígi, en fátækt hinna snauðu verður þeim að falli.

¹⁶Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.

¹⁶Afli hins réttláta verður til lífs, gróði hins óguðlega til syndar.

¹⁷At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.

¹⁷Sá fer lífsins leið, er varðveitir aga, en sá villist, er hafnar umvöndun.

¹⁸Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.

¹⁸Sá er leynir hatri, er lygari, en sá sem ber út óhróður, er heimskingi.

¹⁹Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.

¹⁹Málæðinu fylgja yfirsjónir, en sá breytir hyggilega, sem hefir taum á tungu sinni.

²⁰Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.

²⁰Tunga hins réttláta er úrvals silfur, vit hins óguðlega er lítils virði.

²¹Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.

²¹Varir hins réttláta fæða marga, en afglaparnir deyja úr vitleysu.

²²HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.

²²Blessun Drottins, hún auðgar, og erfiði mannsins bætir engu við hana.

²³For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.

²³Heimskingjanum er ánægja að fremja svívirðing, en viskan er hyggnum manni gleði.

²⁴Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.

²⁴Það sem hinn óguðlegi óttast, kemur yfir hann, en réttlátum gefst það, er þeir girnast.

²⁵Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.

²⁵Þegar vindbylurinn skellur á, er úti um hinn óguðlega, en hinn réttláti stendur á eilífum grundvelli.

²⁶Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

²⁶Það sem edik er tönnunum og reykur augunum, það er letinginn þeim, er hann senda.

²⁷HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.

²⁷Ótti Drottins lengir lífdagana, en æviár óguðlegra verða stytt.

²⁸Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.

²⁸Eftirvænting réttlátra endar í gleði, en von óguðlegra verður að engu.

²⁹For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.

²⁹Vegur Drottins er athvarf sakleysisins, en hrun þeim, er aðhafast illt.

³⁰Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.

³⁰Hinn réttláti bifast ekki að eilífu, en hinir óguðlegu munu ekki byggja landið.

³¹Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.

³¹Munnur hins réttláta framleiðir visku, en fláráð tunga verður upprætt.Varir hins réttláta vita, hvað geðfellt er, en munnur óguðlegra er eintóm flærð.

³²Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.

³²Varir hins réttláta vita, hvað geðfellt er, en munnur óguðlegra er eintóm flærð.