¹Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.

¹Svikavog er Drottni andstyggð, en full vog yndi hans.

²Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.

²Komi hroki, kemur smán, en hjá lítillátum er viska.

³Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.

³Ráðvendni hreinskilinna leiðir þá, en undirferli svikulla tortímir þeim.

⁴Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

⁴Auðæfi stoða ekki á degi reiðinnar, en réttlæti frelsar frá dauða.

⁵Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.

⁵Réttlæti hins ráðvanda gjörir veg hans sléttan, en hinn óguðlegi fellur um guðleysi sitt.

⁶Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.

⁶Réttlæti hinna hreinskilnu frelsar þá, en hinir svikulu ánetjast í eigin græðgi.

⁷Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.

⁷Þegar óguðlegur maður deyr, verður von hans að engu, og eftirvænting glæpamannanna er að engu orðin.

⁸Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.

⁸Hinn réttláti frelsast úr nauðum, og hinn óguðlegi kemur í hans stað.

⁹Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

⁹Með munninum steypir hinn guðlausi náunga sínum í glötun, en hinir réttlátu frelsast fyrir þekkingu.

¹⁰Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.

¹⁰Borgin fagnar yfir gæfu réttlátra, og þegar óguðlegir farast, gjalla gleðiópin.

¹¹Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

¹¹Borgin hefst fyrir blessun hreinskilinna, en fyrir munn óguðlegra steypist hún.

¹²Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

¹²Óvitur maður sýnir náunga sínum fyrirlitningu, en hygginn maður þegir.

¹³Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.

¹³Sá er gengur um sem rógberi, lýstur upp leyndarmálum, en sá sem er staðfastur í lund, leynir sökinni.

¹⁴Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.

¹⁴Þar sem engin stjórn er, þar fellur þjóðin, en þar sem margir ráðgjafar eru, fer allt vel.

¹⁵Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.

¹⁵Hrapallega fer fyrir þeim, er gengur í ábyrgð fyrir annan mann, en sá sem hatar handsöl, er óhultur.

¹⁶Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.

¹⁶Yndisleg kona hlýtur sæmd, og hinir sterku hljóta auðæfi.

¹⁷Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.

¹⁷Kærleiksríkur maður gjörir sálu sinni gott, en hinn grimmi kvelur sitt eigið hold.

¹⁸Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.

¹⁸Hinn óguðlegi aflar sér svikuls ávinnings, en sá er réttlæti sáir, sannra launa.

¹⁹At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

¹⁹Iðki einhver réttlæti, þá leiðir það til lífs, en ef hann eltir hið illa, leiðir það hann til dauða.

²⁰De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.

²⁰Andstyggð fyrir Drottni eru þeir, sem hafa rangsnúið hjarta, en yndi hans þeir, er breyta ráðvandlega.

²¹Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.

²¹Hér er höndin upp á það: Hinn vondi sleppur ekki óhegndur! en niðjar réttlátra komast undan.

²²Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.

²²Eins og gullhringur í svínstrýni, svo er fríð kona, sem enga siðprýði kann.

²³Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

²³Óskir hinna réttlátu leiða aðeins til góðs, en vonir óguðlegra leiða yfir sig reiðidóm.

²⁴En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.

²⁴Sumir miðla öðrum mildilega, og eignast æ meira, aðrir halda í meira en rétt er, og verða þó fátækari.

²⁵Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

²⁵Velgjörðasöm sál mettast ríkulega, og sá sem gefur öðrum að drekka, mun og sjálfur drykk hljóta.

²⁶Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.

²⁶Fólkið formælir þeim, sem heldur í kornið, en blessun kemur yfir höfuð þess, er selur það.

²⁷Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.

²⁷Sá sem leitar góðs, stundar það, sem velþóknanlegt er, en sá sem sækist eftir illu, verður fyrir því.

²⁸Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.

²⁸Sá sem treystir á auð sinn, hann fellur, en hinir réttlátu munu grænka eins og laufið.

²⁹Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.

²⁹Sá sem kemur ólagi á heimilishag sinn, erfir vind, og afglapinn verður þjónn hins vitra.

³⁰Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.

³⁰Ávöxtur hins réttláta er lífstré, og hinn vitri hyllir að sér hjörtun.Sjá, hinn réttláti fær endurgjald hér á jörðu, hvað þá hinn óguðlegi og syndarinn?

³¹En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.

³¹Sjá, hinn réttláti fær endurgjald hér á jörðu, hvað þá hinn óguðlegi og syndarinn?