¹At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

¹Sá sem elskar aga, elskar þekking, en sá sem hatar umvöndun, er heimskur.

²Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.

²Hinn góði hlýtur velþóknun af Drottni, en hrekkvísan mann fyrirdæmir hann.

³Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.

³Enginn maður nær fótfestu með óguðleika, en rót hinna réttlátu mun eigi bifast.

⁴En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.

⁴Væn kona er kóróna manns síns, en vond kona er sem rotnun í beinum hans.

⁵Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.

⁵Hugsanir réttlátra stefna að rétti, en ráðagjörðir óguðlegra að svikum.

⁶Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

⁶Orð óguðlegra brugga banaráð, en munnur hreinskilinna frelsar þá.

⁷Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.

⁷Óguðlegir kollsteypast og eru eigi framar til, en hús réttlátra stendur.

⁸For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.

⁸Manninum verður hrósað eftir vitsmunum hans, en sá sem er rangsnúinn í hjarta, verður fyrirlitinn.

⁹Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.

⁹Betra er að láta lítið yfir sér og hafa þjón en að berast mikið á og hafa ekki ofan í sig.

¹⁰Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.

¹⁰Hinn réttláti er nærgætinn um þörf skepna sinna, en hjarta óguðlegra er hart.

¹¹Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.

¹¹Sá sem yrkir land sitt, mettast af brauði, en sá sem sækist eftir hégómlegum hlutum, er óvitur.

¹²De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.

¹²Hinn óguðlegi ágirnist feng hinna vondu, en rót réttlátra er varanleg.

¹³I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.

¹³Yfirsjón varanna er ill snara, en hinn réttláti bjargast úr nauðum.

¹⁴Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

¹⁴Af ávexti munnsins mettast maðurinn gæðum, og það sem hendur hans hafa öðrum gjört, kemur aftur yfir hann.

¹⁵Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.

¹⁵Afglapanum finnst sinn vegur réttur, en vitur maður hlýðir á ráð.

¹⁶En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.

¹⁶Gremja afglapans kemur þegar í ljós, en kænn maður dylur smán sína.

¹⁷Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.

¹⁷Sá sem segir sannleikann hispurslaust, mælir fram það sem rétt er, en falsvotturinn svik.

¹⁸Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.

¹⁸Þvaður sumra manna er sem spjótsstungur, en tunga hinna vitru græðir.

¹⁹Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.

¹⁹Sannmálar varir munu ávallt standast, en lygin tunga aðeins stutta stund.

²⁰De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.

²⁰Yfir svikum búa þeir, er illt brugga, en gleði valda þeir, er ráða til friðar.

²¹Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.

²¹Réttlátum manni ber aldrei böl að hendi, en óhamingja hleðst á óguðlega.

²²Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.

²²Lygavarir eru Drottni andstyggð, en þeir sem sannleik iðka, eru yndi hans.

²³Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.

²³Kænn maður fer dult með þekking sína, en hjarta heimskingjanna fer hátt með flónsku sína.

²⁴De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.

²⁴Hönd hinna iðnu mun drottna, en hangandi höndin verður vinnuskyld.

²⁵Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.

²⁵Hugsýki beygir manninn, en vingjarnlegt orð gleður hann.

²⁶Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.

²⁶Hinum réttláta vegnar betur en öðrum, en vegur óguðlegra leiðir þá í villu.

²⁷Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.

²⁷Letinginn nær ekki villibráðinni, en iðnin er manninum dýrmætur auður.Á vegi réttlætisins er líf, en glæpaleiðin liggur út í dauðann.

²⁸På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.

²⁸Á vegi réttlætisins er líf, en glæpaleiðin liggur út í dauðann.