¹Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.

¹Sérlyndur maður fer að sínum munum, hann illskast við öllu, sem hyggilegt er.

²Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

²Heimskinginn hefir engar mætur á hyggindum, heldur á því að gjöra kunnar hugsanir sínar.

³Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.

³Þar sem hinn óguðlegi kemur, þar kemur og fyrirlitning, og með smáninni kemur skömm.

⁴Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.

⁴Djúp vötn eru orð af manns munni, lind viskunnar er sem rennandi lækur.

⁵Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.

⁵Það er ekki rétt að draga taum hins óguðlega, að halla rétti hins saklausa í dómi.

⁶Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,

⁶Varir heimskingjans valda deilum, og munnur hans kallar á högg.

⁷Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.

⁷Munnur heimskingjans verður honum að tjóni, og varir hans eru snara fyrir líf hans.

⁸Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.

⁸Orð rógberans eru eins og sælgæti, og þau læsa sig inn í innstu fylgsni hjartans.

⁹Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.

⁹Sá sem tómlátur er í verki sínu, er skilgetinn bróðir eyðsluseggsins.

¹⁰HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.

¹⁰Nafn Drottins er sterkur turn, þangað hleypur hinn réttláti og er þar óhultur.

¹¹Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.

¹¹Auður ríks manns er honum öflugt vígi og ókleifur múrveggur í sjálfs hans ímyndun.

¹²Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.

¹²Ofmetnaður hjartans er undanfari falls, en auðmýkt er undanfari virðingar.

¹³Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.

¹³Svari einhver áður en hann heyrir, þá er honum það flónska og skömm.

¹⁴Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?

¹⁴Hugrekki mannsins heldur honum uppi í sjúkdómi hans, en dapurt geð, hver fær borið það?

¹⁵Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.

¹⁵Hjarta hins hyggna aflar sér þekkingar, og eyra hinna vitru leitar þekkingar.

¹⁶Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.

¹⁶Gjöf sem maður gefur, rýmir til fyrir honum og leiðir hann fram fyrir stórmenni.

¹⁷Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.

¹⁷Hinn fyrri sýnist hafa á réttu að standa í þrætumáli sínu, en síðan kemur mótpartur hans og rannsakar röksemdir hans.

¹⁸Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.

¹⁸Hlutkestið gjörir enda á deilum og sker úr milli sterkra.

¹⁹Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.

¹⁹Erfiðara er að ávinna svikinn bróður en að vinna rammbyggða borg, og deilur slíkra manna eru sem slagbrandar fyrir hallardyrum.

²⁰Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.

²⁰Kviður mannsins mettast af ávexti munns hans, af gróðri varanna mettast hann.

²¹Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.

²¹Dauði og líf eru á tungunnar valdi, og sá sem hefir taum á henni, mun eta ávöxt hennar.

²²Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.

²²Sá sem eignast konu, eignast gersemi, og hlýtur náðargjöf af Drottni.

²³Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.

²³Hinn fátæki mælir bljúgum bænarorðum, en hinn ríki svarar með hörku.Að vera allra vinur er til tjóns, en til er ástvinur, sem er tryggari en bróðir.

²⁴Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.

²⁴Að vera allra vinur er til tjóns, en til er ástvinur, sem er tryggari en bróðir.