¹Fremdeles så jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen; jeg så de undertryktes tårer og ingen trøstede dem; de led Vold af deres Undertrykkeres Hånd, og ingen trøstede dem.

¹Huchiin ka kiheia ni nuaia nuaisiahna hiha om tengteng ka mu a: huan ngaiin, huchibanga nuaisiaha omte, lungmuanpa neiloute; huan amau nuaisiahte lamah thilhihtheihna a oma, himahleh lungmuanpa a neikei uh.

²Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de levende, som endnu er i Live;

²Huaijiakin misite a sikhinsate a damlai dama om laite sangin ka phat jaw:

³men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen.

³A hi, a om khinsa nailou, ni nuaia nasep gilou hiha om mu khinsa nailoumi amau sangin ka ngaithupi jaw hi.

⁴Og jeg så, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den enes Misundelse mod den anden. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.

⁴Huchiin sepgimna leh nasep siamna tengteng, hiai jiaka mihing a inveng hajata omna ka muta hi. Hiai leng bangmahlou leh huih nungdelh ahi.

⁵Dåren lægger Hænderne i Skødet og æder sig selv op

⁵Mihaiin a bante a khep khawma, amah sa a ne hi.

⁶Bedre en Håndfuld Hvile end Hænderne fulde af Flid og Jag efter Vind.

⁶Khut dim nih sepgimna leh huih nungdelhna sangin, lungmuanna toh khut dim khat a hoihjaw hi.

⁷Og mere Tomhed så jeg under Solen.

⁷Huchiin ka kiheia ni nuaia bangmahlou ka mu hi.

⁸Mangen står alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken Søn eller Broder, og dog er der ingen Ende på al hans Flid og hans Øje bliver ikke mæt af Rigdom. Men, for hvis Skyld gør jeg mig Flid og nægter mig enhver Nydelse? Også det, er Tomhed og ondt Slid.

⁸Amah kiaa om khat ka mu a, nihna a neikeia; ahi, tapa a neikei, sanggampa leng a neikei; hinapiin lah a sepgim tawpna a om keia, hauhsaknain a mitte leng a lungkim tuan kei hi. Kua adia semgima, ka kha hoih tansak ka hia? a chi a. Hiai leng bangmahlou ahi, ahi, nakpi-a gimthuakna ahi.

⁹To er bedre faren end een, thi de får god Løn for deres Flid;

⁹Khat sangin nih a hoihjaw; a sepgimna ua dinga kipahman hoih a neih jiak un.

¹⁰hvis den ene falder, kan den anden rejse sin Fælle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.

¹⁰Puk le uh, khatin a lawm phong ding a hih jiakin: himahleh a puk chianga amah kiaa oma, amah phong ding midang neilou tung a gik hi.

¹¹Og når to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm?

¹¹Huailouin, nih a lup khawm un, lumna a thei uh: himahleh khat kia bangchiin a lum thei dia?

¹²Og når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.

¹²Huan, mi khatin amah kiaa ompen zou leh, nihin amah a dou ding ua; huan khau zang guka hek a kitat mengmeng kei.

¹³Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en Tåbe og ikke mere har Forstand til at lade sig råde.

¹³Kumpipate leh hai, thuhilhna sang thei nawn lou sangin tuailai genthei leh pil a hoihjaw hi.

¹⁴Thi hin gik ud af Fængselet for at blive Konge, skønt han var født i Fattigdom under den andens Regering.

¹⁴Suangkulh akipana kumpipa hi dinga hongpai khia lah a hingala; ahi, amah gam mahmaha gentheisaa piang ahi.

¹⁵Jeg så alle, som levede og færdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde træde i Kongens Sted;

¹⁵Ni nuaia vaka hing tengteng, tuailaite toh a om uh a hih leh, a nihna, a munah a ding chih ka muta hi.Mi tengteng, a amaute tunga a omna mahmah, bei chih a om keia: hinapiinlah tunung chia hongom dingte amahah a kipak kei ding uh. Chihtaktakin hiai leng bangmahlou leh huih nungdelh ahi.

¹⁶der var ikke Tal på alle de Mennesker, han stod i Spidsen for; men heller ikke over ham glæder de senere Slægter sig; nej, også det er Tomhed og Jag efter Vind.

¹⁶Mi tengteng, a amaute tunga a omna mahmah, bei chih a om keia: hinapiinlah tunung chia hongom dingte amahah a kipak kei ding uh. Chihtaktakin hiai leng bangmahlou leh huih nungdelh ahi.