¹Der er et Onde, jeg så under Solen, og som tynger Menneskene hårdt:

¹Ni nuaia ka muh gilou a oma, mite tungah a gik hi:

²Når Gud giver en Mand Rigdom og Gods og Ære, så han intet savner af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i Stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse.

²Mi Pathianin hausakna leh neihzohna leh, zahna a piaka, huchi-a a deihpeuha a kha adia bangmah taksap nei het lou-a, a hihhanga huaia ne dinga Pathianin thilhihtheihna a piak louha, mikhualin a nek jawkna: hiai bangmah lou ahi a, gilou natna ahi.

³Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange År, så hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, så siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;

³Mihingin ta za khat suang henla, kum tampi damin a kumte nite tampi pha leh, a kha lah hoihin dim kei ngalin, kivuina neikei ngal leh; amah dingin a hun lou-a pian a hoihjaw ka chi ahi:

⁴thi at det kommer, er Tomhed, og det går bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;

⁴Bangmahlou ah lah a hong hi-a, khomial ah a pai manga, huaia min khomialin a khuh hi;

⁵og det har hverken set eller kendt Sol; det får end ikke en Grav; det hviler bedre end han.

⁵Huailouin ni a mu keia theih leng a theikei; hiaiin a dang sangin a khawlna a neia:

⁶Om han så levede to Gange tusind År, men ikke skuede Lykke - mon ikke alle farer sammesteds hen?

⁶A hi, kum sang khat gen tuan dam mahleh, hoih nuam a sak pih tuan kei: bang teng mun khat ah a pai kei umaw?

⁷Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.

⁷Mihing sepgimna tengteng a kam ading ahi a, himahleh a gilkialna a dim tuan kei.

⁸Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?

⁸Mi hai sangin mipilin bang phatuamna a nei aleh? Ahihkeileh, mihing maa omdan thei, mi gentheiin bang a neia?

⁹Bedre at se med sine Øjne end higende Attrå. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.

⁹Lunggulhna tamvak sangin mitte muh a hoihjaw hi: hiai leng bangmahlou leh huih nungdelh ahi.

¹⁰Hvad der bliver til er for længst nævnet ved Navn, og det vides i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke gå i Rette med ham, der er den stærkeste.

¹⁰A naomkhinsa bangpeuh, sawtpi-a huai a min piaksa ahi, huan mihing ahi chih theih ahi: amah sanga hatjaw amah toh leng a kisual theikei ding hi.

¹¹Thi jo flere Ord der bruges, des større bliver Tomheden, og hvad gavner de Mennesket?

¹¹Thil tampi bangmahlou pungsak a om ding chih theiin, mihing bang a hoih tuana?A damsung bangmahlou limliap banga a sukbei tengteng, a damsangin mihing adinga hoih kuan a thei aleh? Ni nuaiah amah nungin bang a om dia chih kuan mihing a hilh theia ahia?

¹²Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?

¹²A damsung bangmahlou limliap banga a sukbei tengteng, a damsangin mihing adinga hoih kuan a thei aleh? Ni nuaiah amah nungin bang a om dia chih kuan mihing a hilh theia ahia?