¹Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

¹Nuhtheih mantam sangin min hoih a hoihjaw; huan mi pian ni sangin sih ni.

²bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

²Ankuangluina ina hoh sangin, sunna ina hoh a hoihjaw: huai lah mite tengteng tawpna ahi ngala; huan mihingin a lungtang taka a ngaihtuah.

³Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

³Nuih sangin lungkham a hoihjaw: mel lungkhamna ah lungtang kipahsakin lah a om ngala.

⁴De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

⁴Mi pil lungtang sunna in ah a om; himahleh mi haite lungtang vualnopna in ah a om.

⁵Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

⁵Mi adingin mihaite lasak jak sangin, mi pil taina jak a hoih jaw.

⁶Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

⁶Bel nuaia lingte puak vengvung bangin, mihai nuihna huchibangin a om ngala: hiai leng bangmahlou ahi.

⁷Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

⁷Simmohnain mi pil a haisak mahmaha; thilpiakin theihsiamna a susia hi.

⁸En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

⁸A kipatna sangin thil tawpna a hoihjaw: lungsima kisaktheih sangin lungsima dohtheih a hoihjaw hi.

⁹Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

⁹Heh dingin na lungsimin mangang ken; hehna lah mihaite awm ah a khawl ngala.

¹⁰Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

¹⁰Ni danglaite hiaite sanga a hoihjawkna a jiak bang ahia? chi ken; hiai thu lah pilhuaitakin na dong ngal keia.

¹¹Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

¹¹Pilna gouluah bangin a hoiha; ahi, amau ni mute adingin a hoihzo tham hi.

¹²thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

¹²Dangkasum khihumna ahi bangin, pilna lah kihumna ahi ngala: himahleh theihna hoihjawkna bel, pilnain a neimi hinna a hawisak hi.

¹³Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

¹³Pathian nasep ngaihtuahin: aman a kawisaksa, kua ahia bawl tang thei ding leh?

¹⁴Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

¹⁴Hauhsak niin nuamsa inla, huan vangtahniin ngaihtuahin: mihingin a nunga thil om ding a muh khiak louhna dingin, Pathianin khat lah a dang kiangah kihiang helhelin a bawl a.

¹⁵Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

¹⁵Ka bangmahlou niin hiai tengteng ka muta hi: mi diktat a diktatnaa mangthang a oma, huan mi gilou a gilou bawlnaa a hinna hihsau a om hi.

¹⁶Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

¹⁶Diktat lojen ken; kipilsak lojen sam ken: bangdia nang kihihse ding na hia?

¹⁷Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

¹⁷Gilo lojen kenla, hai sam ken: na hun tun maa bangdia si ding na hia?

¹⁸Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

¹⁸Hiai na let chinten a hoih hi; ahi huai akipanin leng na khut kai ken: kuapeuh Pathian kihta lah amute tengteng akipan honpai khe ding uh ahi ngala.

¹⁹Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

¹⁹Khopi-a om vaihawmmi sawm sangin mi pil a dingin pilna a thupijaw hi.

²⁰Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

²⁰Hoih hiha, khiallou, leitungah mi diktatna a om mahmah kei hi.

²¹Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

²¹Thu kigen tengteng leng limsak khol dahin; huchilouin jaw na sikhain nang a honhamsiat na za kha ding hi:

²²thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

²²Na lungtangin lah huchimahbangin nang leng midante na hamsiat mun chih a thei ngala.

²³Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

²³Hiai tengteng pilnain ka enchian veka: Ka pil ding ka chia; himahleh kei akipan a gamla hi.

²⁴Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

²⁴Alah a gamla, a thuk petpeta; kuan a mu khe thei dia?

²⁵Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

²⁵Ka kipumheia, thei ding leh zong khe ding, pilna zong ding leh, thilte ziak zong ding, gitlouhna haina ahi chih thei ding leh, haina lungsimkimlouhna ahi chih thei dingin ka lungtang koih kipin a om hi:

²⁶Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

²⁶Sihna sanga kha jaw tuh numei, a lungtang thangte leh lente hia, a khut henna khau hi tuh ahi chih ka muta.

²⁷Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

²⁷Ngaiin, hiai ka mu khia, thugen tuin a chi: thil a omdan tak mukhe dingin thil akhat akhat ka buka,

²⁸Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

²⁸tuin leng ka zong laia ka mu kei: pasal sang khat lak a mi tang khat ka mu, himahleh numei tengteng laka ah mitang ka mu kei.Ngaiin, Pathianin mihing hoihtakin a bawl chih, hiai kia ka mu-a; himahleh bawltawm tampi a zong khia uh.

²⁹Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.

²⁹Ngaiin, Pathianin mihing hoihtakin a bawl chih, hiai kia ka mu-a; himahleh bawltawm tampi a zong khia uh.