¹Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en Ting? Visdom får et Menneskes Åsyn til at lyse, og Åsynets Hårdhed mildnes.

¹Mi pil banga om kua ahia? huan thil hilhchetna kua ahia thei? Mihing pilnain a mai a vak saka, a mai takna a kikheng hi.

²Hold en Konges Bud! Men drejer det sig om en Gudsed, så forhast dig ikke.

²Kon thuhilh, Pathian thuchiam lam thu-ah, kumpipa thupiak juiin.

³Gå bort fra hans Åsyn og bliv ikke stående, når Sagen står slet; thi han kan gøre alt, hvad han vil.

³A omna mun akipan pai khe dingin mangang ken; thil golou ah engtat ken: aman lah a utut a hih sek ngala.

⁴Thi en Konges Ord er Magtsprog, og hvo kan sige til ham: "Hvad gør du?"

⁴Kumpipa thuin thilhihtheihna a neih jiakin; Bang ahia na hih? kuan ahia a kianga chi thei ding?

⁵Den, som holder Budet, skal ikke mærke til noget ondt, og Dommens Tid skal den vises Hjerte kende.

⁵Thupiak jui ten thil gilou a theikei ding uh; huan mipil lungtangin hun leh vaihawmna a theikhen jel:

⁶Thi enhver Ting har sin Tid og sin Dom, men det er et tyngende Onde for Mennesket,

⁶Thiltup chiteng ah lah hun leh vaihawmna a om ngala; mihing haksatna lah a tungah a thupi ngala:

⁷at han ikke ved, hvad der vil ske; thi hvo kan sige ham hvorledes Fremtiden bliver?

⁷A hongom ding lah a thei ngal keia; bangchiin a om dia chih amah kuan a hilh thei dia leh?

⁸Som intet Menneske er Herre over Vinden, så han kan spærre den inde, er ingen Herre over Dødens Dag; Krig kan man ikke unddrage sig, og Gudløshed frier ikke sin Mand.

⁸Kha lentang dingin kha tunga thilhihtheihna nei mi a om kei; sihna ni tungah leng thilhihtheihna a nei sam kei: Huan huai kidouna ah panna a om kei: piaka om gitlouhnain amah a hunkhe sam kei ding hi.

⁹Alt dette så jeg, idet jeg rettede min Tanke på hver en Idræt, som øves under Solen: Der er Tider, da det ene Menneske hersker over det andet til hans Ulykke.

⁹Hiai tengteng ka mu-a, nasep chiteng ni nuaia hiha ka lungtang ka piaa: a siatna dingin mi khatin midang tunga thil hihtheihna a neih louh hun a om hi.

¹⁰Ligeledes så jeg gudløse stedes til Hvile, medens de, som gjorde det rette, måtte gå bort fra det hellige Sted og glemtes i Byen. Også det er Tomhed.

¹⁰Huan giloute vuia om ka mu laia, huan han ah a hong ua; huchiin hihdikte mun siangthou akipan a pai mang ua, khopi-ah manghilhin a om uhi: hiai leng bangmahlou ahi.

¹¹Fordi den onde Gerning ikke i Hast rammes af Dommen får Menneskenes Hjerte Mod til at gøre det onde,

¹¹Gilou nasep kintaka gawtna a kibawl louh jiakin, huaijiakin mite tapate lungtang gilou hih dingin huaiah koih kipin a om hi.

¹²eftersom Synderen gør det onde fra første Færd og dog lever længe; men også ved jeg, at det skal gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter for hans Åsyn,

¹²Mikhialin golou za vei hihin, a nite susau mahleh, Pathian kihtamite amaua dingin a hoih ding chih ka thei mahmah hi, a maa laudan siamte:

¹³og at det ikke skal gå de gudløse godt, og at deres Levetid ikke skal længes som Skyggen, fordi de ikke frygter for Guds Åsyn.

¹³Himahleh giloute adingin a hoih kei ding, a nite leng a sausak kei dinga, huai lah limliap bang ahi; Pathian maa laudan a siam louh jiakin.

¹⁴Der er en Tomhed, som forekommer på Jorden: at der findes retfærdige, hvem det går, som om de havde gjort de gudløses Gerninger, og gudløse, hvem det går som om de havde gjort de retfærdiges Gerninger. Jeg sagde: Også det er Tomhed.

¹⁴Bangmahlou leitunga hiha om a oma; mi diktat omta bang hile zong, amah tunga migilou nasep dungjuiin a hongom nak hi; huailouin mi giloute omta bang hile zong, mi diktatte nasep dungjuiin a tunguah a hongom nak hi: hiai leng bangmahlou ahi ka chi hi.

¹⁵Og jeg priste Glæden, fordi Mennesket ikke har andet Gode under Solen end at spise og drikke og være glad, og at dette ledsager ham under hans Flid i de Levedage, Gud giver ham under Solen.

¹⁵Nek leh, dawna, vualnuama om kan, ni nuaia mihingin thil hoihjaw a neih louh jiakin, vualnopna ka phat hi: Pathianin amah ni nuaia a piak a damsung ni tengtenga a sepgimna ah amah toh a om gige ding ahi ngala.

¹⁶Hver Gang jeg vendte min Hu til at nemme Visdom og granske det Slid, som går for sig på Jorden - thi hverken Dag eller Nat får man Søvn i Øjnene -

¹⁶Pilna thei ding leh, leitunga hiha om thulehla mu dinga ka lungtang ka suk laiin: (sun hiam jan hiama a mita ihmut muh louh lah a om ngala: )Huchiin Pathian thilhih tengteng ka mu-a, huchiin ni nuaia hih thilhih mihingin a mukhe theikei hi: zong khe dingin mihing nakpi takin pang lezong, a muh louh ding lai jiakin; ahi, huailouin, mi pilin thei kisa mahleh, a mu khe theikei ding hi.

¹⁷da indså jeg, at det er således med alt Guds Værk, at Mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under Solen; thi trods al den Flid, et Menneske gør sig med at søge, kan han ikke udgrunde det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke udgrunde det.

¹⁷Huchiin Pathian thilhih tengteng ka mu-a, huchiin ni nuaia hih thilhih mihingin a mukhe theikei hi: zong khe dingin mihing nakpi takin pang lezong, a muh louh ding lai jiakin; ahi, huailouin, mi pilin thei kisa mahleh, a mu khe theikei ding hi.