¹Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, han forbrød sig med Ba'alog døde.

¹Ephraimin thu a gen laiin, linna a om; Israel ah amah leh amah a kiliansak; himahleh Baala a tatkhelh laiin, a sita.

²Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: "Til dem skal I ofre!" Mennesker kysser Kalve!

²Huchiin a khial semsem ua, a dangka un milim a sun a bawl ua, amau theih theihna dungjuia milimte mahmah a vek ua khutsiammite nasep; A kithoihmiten bawngnoute tawp uhen chiin, huaite a tungthu a gen uh.

³Derfor: som Morgentåge, som Duggen, der årle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.

³Huaijiakin jingsang meipi bang ahi ding ua, daitui pai mang pah bang, phual akipana pingpei lak buhsi banga mut leng leh, meikhusuahna akipan a meikhu bangin.

⁴Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;

⁴Hinapiin lah kei Aigupta gam akipan TOUPA na Pathian ka hi; kei loungal pathian na theikei ding, kei chih louh hondampa a om kei.

⁵jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.

⁵Gamdai ah ka hontheitaa, khokhalna mahmah gamah.

⁶Som de græssede, åd de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.

⁶A loupahing nou mitemet mun uh bangin, a maute hihdimin a om ua; hihdimin a om ua, huan a lungtang uh hihletin a om; huaijiakin kei a hon mangngilhta uhi.

⁷Så blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,

⁷Huaijiakin a mau adingin humpinelkai bang ka hi a; bialbem bangin lampi kiangah ka tang ding;

⁸jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flå dem sønder.

⁸Vompi a noute sun bangin amaute ka dawntuah dinga, a lungtang ua kipan a lap uh ka kaikhe ding; huaiah humpinelkai bangin amaute ka nebei ding; gamsa hangin tuate a bot nen bangin.

⁹Når Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?

⁹Aw Israel, na panpihpa oua, kei non dou, na siatna ahi.

¹⁰Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: "Giv mig dog Konge og Fyrster!"

¹⁰Na khopi tengtenga nang hon hondam ding na kumpipa tua kaw om ahia? Kumpipa leh lalte honpi un, na chihnate uh, na vaihawmmite uh koiah?

¹¹Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.

¹¹Heh ngohin kumpipa ka honpiaa, hehngohin amah ka la mangta.

¹²Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.

¹²Ephraim thulimlouhna koih hehin a oma, a khelhna kephoihnaa koihin a om hi.

¹³Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, så Fødselen får Ende.

¹³Numei nauvei lungkhamna a tungah a hongtung ding; tapa pillou ahi a, naupangte suahkhiakna mun ah a omom lai ding lah a hita ngal kei a.

¹⁴Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han.

¹⁴Han thilhihtheihna a kipan amau ka tan dinga; sihna a kipan amau ka tan ding; Aw sihna, na gawtnate koiah a om ua? Aw han, na hihsiatna koiah a oma? ka mit akipan kisikna sel ahi ding.

¹⁵En Østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.

¹⁵A unaute lakah gah pha mahleh, suahlam huih a hongkuan dia, gamdai akipan TOUPA hu hongin, a tuinak a hongkeu dia, a luikhuk a kang vek ding; bel kipahhuai tengtenga gou a lok ding hi.Samariin a moh a po ding; a Pathian tungah lah a hel ngala; namsauin a puk ding ua; a naungekte uh paih gawpin a om ding uh, nau toh kithuaha numeite uh dawt pailetin a om ding uh.

¹⁶Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.

¹⁶Samariin a moh a po ding; a Pathian tungah lah a hel ngala; namsauin a puk ding ua; a naungekte uh paih gawpin a om ding uh, nau toh kithuaha numeite uh dawt pailetin a om ding uh.