¹HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, Råd fra fordum var tro og sande.

¹TOUPA aw, nang lah ka Pathian na hi a; kon pahtawi ding, na min ka phat ding; thillamdang tak, nidanglaia vaihawmte, ginomte, ginomtak leh thutakin na hih ngala.

²Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges.

²Khopi leng lei vumin na suaksaka; khua kulhpi nei leng kho sia na suaksaka; gamdang mite kumpipa in leng khua louin na bawl ngala; chik chiang maha lamin a on nawnta kei ding.

³Derfor ærer dig et mægtigt Folk, frygter dig grumme Hedningers Stad.

³Huaijiakin mi hat mahmahten a honpahtawi ding ua, nam kihtakhuai mahmah khopiin a honkihta ding uhi.

⁴Thi du blev de ringes Værn, den fattiges Værn i Nøden, et Ly mod Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmænds Ånde,

⁴Mi kihtakhuaite hu huihpiin bang a hongom chiangin, nang jaw mi genthei adingin bukna, tagah mangbang lai adingin bukna, huihpi laka kihumbitna, nisa liahna lah na hisek ngala.

⁵som Hede i det tørre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede ved Skyens Skygge så dæmpes Voldsmænds Sang.

⁵Mun keua kho lum na daisak jel bangin, gamdang mite husa na daihsak bangin; kho lum meipi liaha daihsaka a om sek bangin, mi kihtakhuaite lasa daihsakin a om ding hi.

⁶Hærskarers HERRE gør på dette Bjerg et Gæstebud for alle Folkeslag med fede Retter og stærk Vin, med fede, marvfulde Retter og stærk og klaret Vin.

⁶Huan, hiai tangah sepaihte TOUPAN mi chih adingin thil thautein ankuang a lui ding, uainte a te toh kidiah, thil thau mahmahte guhngeka dim, uainte a te toh kidiah hoihtaka khit siang.

⁷Og han borttager på dette Bjerg Sløret, som tilslører alle Folkeslag, og Dækket, der dækker alle Folk.

⁷Huan, khuhna mi tengteng tunga khiak, puanjak nam tengteng tunga jak hiai tangah a hihse ding hi..

⁸Han opsluger Døden for stedse. Og den Herre HERREN aftørrer Tåren af hver en Kind og gør Ende på sit Folks Skam på hele Jorden, så sandt HERREN har talet.

⁸Sihna a valh denta; TOUPA Pathianin mi tengteng maia kipan khitui a nul siang dinga; a mite min siatna lah leitung luah tengteng akipoanin a la mang ding: TOUPAN huai lah a chita ngala.

⁹På hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er HERREN, som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans Frelse;

⁹Huan, huai niin, Ngai un, hiai tuh i Pathian ahi; amah i ngakngak ua, huchiin a honhondam ding: hiai tuh TOUPA ahi; amah i ngakngak ua; a hotdamnaah i kipakin i nuam ding uh, a chi ding uhi.

¹⁰thi HERRENs Hånd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned, hvor det står, som Strå i Møddingpølen;

¹⁰Hiai tangah TOUPA khut a kinga dinga, Moab, buhpawl ekkuaa sikden suka a om sek bangin, amah mun ah sikdenin a om sin ngala.

¹¹det breder sine Hænder ud deri som Svømmeren gør for at svømme, og han ydmyger dets Hovmod trods Hændernes Kunstgreb.

¹¹Huchiin tuiliaumiin tuiliau dinga a khuat bangin, huai lakah a khuattein a khuat ding: huan a kisaktheina lah a khut lepchiahna tohin TOUPAN a koih niam ding.Huan, na kulh bangte in sang kulhpi lah a hihchimin, a koi niamin, leiah, leivui pha hialin a puksakta hi.

¹²Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures Værn; han jævner dem med Jorden, så de ligger i Støvet.

¹²Huan, na kulh bangte in sang kulhpi lah a hihchimin, a koi niamin, leiah, leivui pha hialin a puksakta hi.