¹På hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En stærk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk.

¹Huai ni chiangin Judate gamah hiai la a sa ding uh. Khopi kip tak i nei ua: aman lah hotdamna kulh bangte le kulhpite adingin a sep ding hi.

²Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer på Troskab,

²Nam diktat thutakjui nam a lut theihna dingin kulh kongkhakte hong un.

³hvis Sind er fast, som vogter på Fred, thi det stoler på dig.

³Na tunga lungsim ngami, nangmah a hon muan jiakin, khamuang mahmaha om dingin na veng ding.

⁴Stol for evigt på HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.

⁴TOUPA khantawnin muang un: TOUPA Jehova ah lah khantawn suangpi a om ngala.

⁵Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet.

⁵Aman lah sangpi-a omte a hihniamta ngala, khopi sangpi mah: huai tuh a koih niama, lei phain a koih niama, leivui pha hialin a puksak hi.

⁶De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned.

⁶Khein a sikden ding; gentheite khe leh tagahte kalsuan mahmahin.

⁷Den retfærdiges Sti er jævn, du jævner den retfærdiges Vej.

⁷Mi diktat lampi lah dikna ahi a; nang lungtang diktat puin mi diktat lampi na hihmam sek.

⁸Ja, vi venter dig, HERRE, på dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry står vor Sjæls Attrå.

⁸A hi, TOUPA aw, na vaihawmna lampi ah kon ngak nilouh uh: kou hinna deihlam jaw na min loh leh nangmah theihgigena ahi.

⁹Min Sjæl attrår dig om Natten, min Ånd i mit indre søger dig. Thi når dine Domme rammer Jorden, lærer de; som bor på Jorderig, Retfærd.

⁹Jan chiangin ka hinnain nangmah a honngaia; ahi, jingkhangin ka sunga ka kha omin ka honzong ding hi: na vaihawmnate leia a hongom chiangin khovela omten diktatna lah a sin jel ngal ua.

¹⁰Vises der Nåde mod den gudløse, lærer han aldrig Retfærd; i Rettens Land gør han Uret og ser ikke HERRENs Højhed.

¹⁰Mi thulimlou jaw deihsakin om mahleh, diktatna a sin tuan sam kei ding: dikna gamah diklou tak in a hih dinga, TOUPA thupina a mu tuan kei ding.

¹¹HERRE, din Hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem!

¹¹TOUPA, na khut lah jakin a oma, himahleh amau lah a mu tuan kei ua: ahihhangin mite adia na phatuamngaihna a mu ding ua, a zum ta ding uh; ahi, nang hondoute meiin a kang mang ding.

¹²HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os.

¹²TOUPA nang lemna non sehsak ding: nang lah ka nasep tengteng uh non sep sak ngala.

¹³HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi.

¹³TOUPA ka Pathian uh aw, nang kia hilouin kumpipa dangten leng ka tunguah thu a neikhin ta ngal ua, himahleh nang mahmah panpihin na min ka lou ta ding uh.

¹⁴Døde bliver ikke levende, Dødninger står ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem.

¹⁴Amau lah a sita uha, ahing nawn kei ding uh; a mangta ua, a thou nawn kei ding uh; huaijiakin nang amau na gawtin na hihsiaa, a theihgigena tengteng u leng na hihmangta hi.

¹⁵Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grænser.

¹⁵Hiai nam lah na pungsaktaa. TOUPA aw, hiai nam lah na pungsakta: nang lah pahtawiin na omta: hiai gam lah a gamgi tengteng na liansakta hi.

¹⁶HERRE, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens din Tugtelse var over dem.

¹⁶TOUPA, a dah lai un a honzong ua, na gawtna a tung ua a kiak laiin a thum zihzeh uh.

¹⁷Som den frugtsommelige; der er ved at føde, vrider og vånder sig i Veer, således fik vi det, HERRE, fra dig.

¹⁷Numei nau pai, neih hun naita bangin; TOUPA aw, kou leng na maah ka om sek uh.

¹⁸Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelser vi ikke og Jordboere fødes ikke til Verden.

¹⁸Nau ka pai ua, ka na ua, huih bang lel ka nei uh; leiah lah tatkhiakna lam himhim ka hihko kei ua; khovela omte lah a puk sam kei uh.

¹⁹Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstå; de, som hviler i Støvet, skal vågne og juble. Thi en Lysets bug er din Dug, og Jorden giver Dødninger igen.

¹⁹Na misite a hing nawn ding ua; ka mi luangte a thou nawn ding uh. Leivuia omte aw, halh unla, nuamtakin lasa un: na daitui lah khovak daitui bang ahi a, leiin lah misite a paikhe sin ngala, chih.

²⁰Mit Folk, gå ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over.

²⁰Kisa un, ka mite aw, na dantan sung uahte lut unla, na kongkhakte uh kikhak khum un: lunghihlouhna a ven masiah mitphiatkal phet bu un.Ngai un, TOUPA, a gitlouhna jiak ua leia omte gawt dingin a omnaa kipan a hong pawtkhe sin hi: lei mahin a sisan a hihlang dinga, a mi a thah te uh a khuhta kei ding hi.

²¹Thi HERREN går ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Brøde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dølger ej mer sine dræbte.

²¹Ngai un, TOUPA, a gitlouhna jiak ua leia omte gawt dingin a omnaa kipan a hong pawtkhe sin hi: lei mahin a sisan a hihlang dinga, a mi a thah te uh a khuhta kei ding hi.