1Vågn op, vågn op, ifør dig tag dit Højtidsskrud på, Jerusalem, hellige By! Thi uomskårne, urene Folk skal ej mer komme ind.
1Zion aw, halhin, haihin, na hatna silhin; Jerusalem aw, khopi siangthou, na puansilh kilawmtakte silhin: tuban zeksumlouh leh mi nin na sungah a lutta kei ding uh.
2Ryst Støvet af dig, stå op, tag Sæde, Jerusalem, fri dig for Halslænken, Zions fangne Datter!
2Jerusalem aw, na tunga bang leivui singin; thou inla, tuin: Zion tanu aw, sala om, na ngawng gaknate phelin.
3Thi så siger HERREN: For intet solgtes I, og uden Sølv skal I løskøbes.
3Toupan hichiin a chi ngala, Bangmahlou-a juak na hi ua; huchiin dangka lou-a tat na hita ding uh, chiin.
4Thi så siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk ned til Ægypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte Assyrien det uden Vederlag.
4Toupa Pathianin hichiin a chi ngala, Ka mite a tungin Aigupta gama om dingin a paisuk ua: huan, Assuria miten a thu a la beiin a nuaisiah ua.
5Og nu? Hvad har jeg at gøre her? lyder det fra HERREN; mit Folk er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder det fra HERREN, og mit Navn vanæres ustandseligt Dagen lang.
5Huchiin tuin, hiaiah bang ka hih dia? ka mite lah bangmahlou-a pi mangin a om ngalua, Toupan a chi, a tung ua vaihawmmite nuamin a awng ua, Toupan a chi, ka min ni tumtuma gensiatin a om naknak.
6Derfor skal mit Folk kende mit Navn på hin Dag, at det er mig, som har talet, ja mig.
6Huaijiakin ka miten ka min a thei ding uh: huai niin a genpa ka hi chih a thei ding ua; ngaiin, keimah ka hi, chiin.
7Hvor liflige er på Bjergene Glædesbudets Fodtrin, han, som udråber Fred, bringer gode Tidender, udråber Frelse, som siger til Zion: "Din Gud har vist, han er Konge."
7Tangte-a tanchin hoih tuna, lemna thu tangkoupiha, thil hoih tanchin hoih tuna, hotdamna thu tangkoupiha, Zion kianga, Na Pathian kumpiin a tu, chimi khe a kilawm!
8Hør, dine Vægtere råber, de jubler til Hobe, thi de ser for deres Øjne HERREN vende hjem til Zion.
8Tua! na galvilmite aw! Aw a suah ua, nuamtakin la a sa chiat uh; Toupa Ziona a hongkik nawn chiangin kimatuahin a mu sin ngal ua.
9Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN trøster sit Folk, genløser Jerusalem.
9Jerusalem mun sesate aw, nuamsa khe guih unla, nuamsa takin lasa un: Toupan lah a mite a lungmuanta ngala, Jerusalem a tanta hi.
10Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud.
10Toupan nam chiteng mitmuhin a ban siangthou a lemta; huchiin kawlmonga mi tengtengin I Pathian hotdamna a mu ding uh.
11Bort, bort, drag ud derfra, rør ej noget urent, bort, tvæt jer, I, som bærer HERRENs Kar!
11Pawt un, pawt un, huaia kipanin pawt un, thil nin himhim lawng kei un; a sunga kipan pai khia un; Toupa belsuan tawite aw, siangthou takin om un.
12Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran eder går HERREN, eders Tog slutter Israels Gud.
12Kintakin na pai khe kei ding ua, taitekin na pai sam kei ding uh: Toupan lah na ma uh pi ding ahi ngala; Israelte Pathian na nungdalpa uh ahi ding hi.
13Se, min Tjener får Fremgang han stiger, løftes og ophøjes såre.
13Ngaiin, ka sikhain piltakin a hih ding, pahtawi leh tawisangin a om dinga, sangpiin a om ding.
14Som mange blev målløse over ham, så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej Menneskenes Børn
14Mi tampiin lamdang honsa ngial uh bangin, a mel lah mihing mel sang maha hihsiatin a oma, a pian dan lah mihing tate piandan sang maha hihsiatin a om.Huchiin aman nam tampi a dangsak ding; kumpipaten amah lakah a kam uh a chih ding uh: a kiang ua gen negi louh lah a mu sin ngal ua; bila a jak ngei louh uh a ngaisiam sin uhi.
15skal Folk i Mængde undres, Konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hørt.
15Huchiin aman nam tampi a dangsak ding; kumpipaten amah lakah a kam uh a chih ding uh: a kiang ua gen negi louh lah a mu sin ngal ua; bila a jak ngei louh uh a ngaisiam sin uhi.