1Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
1Ka khain ka hinna a chimtaka; ka utdandanin ka phun ding hi: ka kha thangpaihnain ka gen ding.
2sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
2Pathian kiangah, Honmohpaih ken; bangdia honkinakpih na hia hontheisak in, ka chi ding hi.
3Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
3Na nuaisiah nang adia hoih ahi maw, na khutte thilhih na muhsita, giloute thugen tunga na maitai?
4Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
4Sa mitte nei na hi hia, ahihkeileh mihing muh banga mu na hi hia?
5er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
5Na nite mihing nite bang hia, ahihkeileh na kumte mihing kumte bang,
6siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
6Ka thulimlouhna na kana, ka khelhna na nungdelha,
7endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
7Ka gilou kei chih na theih nakpia, na khuta kipan hon suaktasak ding a omlouh?
8Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
8Na khutten a honsek un a honbawl kimvel sipsipa; tun kiheiin non hihse dia hia?
9Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
9Theigige in, ka honngen ahi, tungman banga na honmek dan; leivui hontun nawn ding na hi hia?
10Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
10Nawitui bangin na honsung khiain, nawituidat bangin na hontok kei maw?
11iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
11Vun leh sain na hontuama, guhte leh thagui-tein na honphan khawm hi.
12Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
12Hinna leh deihsakna na honphala, huan na kepnain ka lungsim a hawi hi.
13og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
13Himahleh hiai thilte na lungtang sungah na sela; hiai bel na tup ahi chih ka thei hi:
14Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
14Thil ka hihkhelh leh, huchiin non chiamteha, huan ka thulimlouhna akipan na honkhah kei ding hi.
15Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
15Ka gitlouh leh, ka tung a gik hi; ka diktat leh, huchiin leng ka lutang ka sangsak kei ding, zahlaknaa dim ngalin leh ka gimthuakna enin.
16Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
16Huan ka lutang a kiletsak leh, humpinelkai bangin nang non benga: huan ka tunga na lamdandan na hon ensak nawn hi.
17nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
17Kei kalh na palaite na thaksaka, ka tunga na hehna na khangsaka; hondou ding sepaih hon thak non sawl hi.
18Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
18Bangdia sul akipan kei honlakhia na hia oi leh? na si taleng, kuamah muh main.
19jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
19Omlou mahbang bangta ding hiinga; sul akipana hana puaka omta ding hi inga.
20Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
20Ka nite a tom kei maw? huchi ahihleh, tawpin, honom sak maimaiin, huchia neukhaa ka lungmuan theihna dingin.
21før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
21Ka kik nawn louhna akipana ka pai main, khomialna gam leh sihna limliap gam mahmah ah:Mialna mahbanga, mialna sahna gama: sihna limliap gam, dan himhim omlouhna, khovak khomial banga a omna mun ah.
22Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
22Mialna mahbanga, mialna sahna gama: sihna limliap gam, dan himhim omlouhna, khovak khomial banga a omna mun ah.