¹Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

¹Huan zophar Naamanmi in a dawnga, huchiin a chi a:

²"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

²Thu tampite dawn louh ding ahia hia? huan mi houlimnaa dim siamtansak ding hia?

³Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?

³Na kisaktheihnaten mite daisak ding hia? huan na simmoh chiangin, kuamahin nang honzahlaksak lou ding uhia?

⁴Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"

⁴Ka thuhilh a siangthoua, huan na mit uah ka siang hi, na chi ngala.

⁵Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

⁵Himahleh Pathianin thugen maijen le jaw, nang demin a mukte hongleh;

⁶kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

⁶Huchin pilna thugukte nang a honensak dinga, a theihna ah thuah tampi ahi chih: huaijiakin na thulimlouhna gun sanga tawmjaw na lakah Pathianin nang a honphut chih theiin.

⁷Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?

⁷Zonin Pathian na mu thei diam; hoihkimna ah Thilbangkimhihthei na mu thei diam?

⁸Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?

⁸Van bangin a sanga; bang na hih thei dia? Seol sangin a thuka; bang na thei thei dia?

⁹Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

⁹Huaia tehna lei sangin a saujawa, tuipi sangin a zajaw hi.

¹⁰Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

¹⁰Paisuak henla, man henla, huan vaihawmna ah sam leh, huchiin kuan amah a dal thei dia?

¹¹Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,

¹¹Aman lah mi bangmahloute a thei ngala: ngaihtuah kei mahleh, thu limlouhna leng a mu hi.

¹²så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

¹²Mihing theihsiamna beiin theihsiamna a nei ding, sabengtung nou mihinga a pian chiangin.

¹³Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

¹³Na lungtang na koih dika, amah lama na khutte na jak leh;

¹⁴hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

¹⁴Na khuta thulimlouhna a oma, gamlapia na koihkhiaka, gitlouhna na puanina na tensak kei leh;

¹⁵ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

¹⁵Huchiin gensiatna ding omlouin na mai na daksak taktak dinga; ahi, na kip dinga, na lau kei ding:

¹⁶ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

¹⁶Na haksatna na mangngilh ding jiakin; tui luang mangsa bangin na theigige ding hi:

¹⁷dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

¹⁷Huan sunlai sangin na hinna a telzo dinga; khomial om mahleh, jingsang bang ahi ding hi.

¹⁸Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

¹⁸Huan lametna a om jiakin, na kipta ding hi; ahi, amah tanchin na zong dinga, muangin na khawlta ding hi.

¹⁹du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

¹⁹Lup leng na lum lai dinga, huan kuamahin nang honlausak kei ding uhi; ahi, mi tampiin nang a honzong ding uhi.Himahleh gilou mitte a juausuak dinga, taina ding lampi a neikei ding ua, huan a lametna uh kha khah ahi ding hi.

²⁰Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!

²⁰Himahleh gilou mitte a juausuak dinga, taina ding lampi a neikei ding ua, huan a lametna uh kha khah ahi ding hi.