¹Så tog Job til Orde og svarede:

¹Huchiin Jobin a dawnga, hichiin a chi a:

²"Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!

²Ginlelh vuallouhin mite jaw na hi hi peuhmah ua, huan nou toh pilnaa si ding hi.

³Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?

³Himahleh noute bangmahin theihsiamna ka nei hi; nou sangin ka niamzo kei hi: ahi, hiaite bang thilte kuan a theikei a?

⁴Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.

⁴Kei jaw mi a inveng adia nuihzabuk ka hi a, kei, huai Pathian sama, hua aman amah dawnpa, mi dik, mi hoihkim, nuihzabuk kana hi.

⁵I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.

⁵Omnuama om ngaihtuahnaah vangsiatna muhsitna a oma; ahihhangin, a khe uh teute adingin mansain a om hi.

⁶I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.

⁶Suamhatmite puaninte a lohchinga, Pathian hehsakte akip ua; a khut uh pathiana neite Pathian in tampi a pia.

⁷Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,

⁷Himahleh gamsate dongin, huan amau nang a honsinsak ding uh; huan huihkhuaa vasate, huchiin nang a honhilh ding uh:

⁸se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!

⁸Ahihkeileh lei kiangah thu genin, nang a honsinsak dinga; huan tuipia ngasaten na kiangah a phuang ding uhi.

⁹Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;

⁹Hiaite tengteng ah, TOUPA khutin a hihkhin chih kua ahia theilou?

¹⁰han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!

¹⁰Amah khut ah thil hing chiteng kha leh, mihing tengteng hatna a om hi.

¹¹Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?

¹¹Bilin thute a enchian kei maw, dangtungin a an achiam bangin?

¹²Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?

¹²Mi upate kiangah pilna a om, huan nite sauna ah theihsiamna a om hi.

¹³Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.

¹³Amah kiangah pilna leh hatna a om; aman thupha leh theihsiamna a nei.

¹⁴Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;

¹⁴Ngaiin, a kai puka, a kilam nawn theikei ding; mihing a khak binga, kuaman a hong theikei ding.

¹⁵han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.

¹⁵Ngaiin, tui a chinga a kang; a khahkhiaa lei a tum vek.

¹⁶Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.

¹⁶A kiangah hatna leh pilna a oma; khema omte leh khempa amaha ahi.

¹⁷Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;

¹⁷Thuhilhmite lohsamin a pi manga, huan vaihawmmite mihaiin a bawl hi.

¹⁸han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;

¹⁸Kumpipate kolte a suta, huan kawnggakin a kawng uh a gak hi.

¹⁹Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;

¹⁹Siampute lohsamin a pimanga, huan mi hatte a zou hi.

²⁰han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;

²⁰Muante thugen a suana, upate theihsiamna a la mang hi.

²¹han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;

²¹Lalte tungah muhsitna a buaka, mihatte kawnggak a phel hi.

²²han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,

²²Mial akipanin thil thukte a mukhiaa, huan sihna limliap khovakah a honla khia hi.

²³gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;

²³Namte a pungsaka, huan amau a hihsia: namte a theh-jaka, huan a lakhawm nawn hi.

²⁴han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;

²⁴Leia mite hausate lungtang a la manga, huan gamdaia lampi omlouhna ah amau a vakvai sak hi.Vakna beiin khomial ah a mai ua, huan zukhammi bangin amau a hoisak hi.

²⁵de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.

²⁵Vakna beiin khomial ah a mai ua, huan zukhammi bangin amau a hoisak hi.