¹Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

¹Huchiin Elipha Teman miin a dawng a, hichiin a chi a:

²"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind

²Mi pilin theihna bangmahlou toh dawnna a bawlin, suahlam huihin a gilpi a dimsak sak diam?

³for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?

³Houlimna phatuamlou toh thu a ngaihtuahin, ahihkeileh hoih a hih theihna louh dinga thugente a ngaihtuah diam?

⁴Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.

⁴A hi, launa na hihmanga, huan Pathian maa kipiakzohna na dal lai hi.

⁵Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.

⁵Na thulimlouhnain lah na kam a sinsaka, zekhemhat mi lei na tel ngal a.

⁶Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!

⁶Nang mahmah kamin nang siamlouh ahontang saka, kei hilouin; ahi, nang demin nangmah mukte mahmahin a hontheihpih hi.

⁷Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?

⁷A piang mihing masapen na hi ahia? ahihkeileh tangte maa lakkhiaka om na hi maw?

⁸Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?

⁸Pathian thuhilh guk na za ta hia? huan pilna na kikoih hoih hia?

⁹Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?

⁹Ka theih louh uh bang na theia? koua omlou bang na theisiama?

¹⁰Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!

¹⁰Ka lak uah samkang leh mi upa mahmah a om tuaktuak, na pa sanga nakpia upajawte.

¹¹Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?

¹¹Pathian nepnate leh siamtaka honhilh thute nang adia neu lua uhia?

¹²Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?

¹²Bangdia na lungtangin nang honpi mang ahia? Bang dia na mitte phia ahia?

¹³Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.

¹³Huchia Pathian dema na lungsim na heia, na kam akipana huchibang thute na pawtkhiak sak.

¹⁴Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?

¹⁴Mihing bang ahia, a sian ding? numei apan piang amah kua ahia a diktat ding?

¹⁵End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,

¹⁵Ngaiin, a mi siangthoute ah muanna a koih keia: ahi, a mitmuhin vante a siang kei uhi.

¹⁶hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!

¹⁶Mi kihhuai leh sia, mi thulimlouhna tui banga dawn, nak sian keina semin chia:

¹⁷Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,

¹⁷Ka honensak ding, honja in; huan ka muhsa ka phuang ding:

¹⁸hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,

¹⁸(Huai tuh mi pilten a pipute ua kipan na gen ua, a im kei uh;

¹⁹dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:

¹⁹Amau kiangah kia gam tuh piakin a oma, huan mikhual kuamah a lak uah a pai kei uh: )

²⁰Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;

²⁰Mi gilouin a damsung ni tengin natna a thuaka, nuaisiahhatmi adia khawlkhawm kumte zah mahmah.

²¹Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;

²¹Launa ging a bil ah a oma; hauhlaiin lokmi a tungah a hongpai ding hi:

²²han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,

²²Khomial akipan a hongkik ding chih a um keia, huan namsaua ngakin a om hi.

²³udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;

²³Tanghou zongin a tamvaka, Koia om ahia? chiin. Khomial ni a kiang chinah mansain a om chih a theikei hi.

²⁴Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.

²⁴Dahna leh haksatnain amah a lausaka; kumpipa galdou dia mansa bangin, amah a zou uhi.

²⁵Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,

²⁵Pathian dou dinga a khut a likkhiak jiakin, Thilbangkimhihthei dou dinga kisathei taka a oma,

²⁶stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.

²⁶A lum, a tuamna sahtaknei toh amah doua a tai teitei jiakin;

²⁷Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.

²⁷A thaua a maitang a khuha, a gila thau a kholkhawma,

²⁸tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.

²⁸Khopi tulsaa a tena, kuamah ten tuak louhna inte, segawp ngiingei dingte a luah jiakin;

²⁹Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;

²⁹A hau kei dinga, a neihlehlam a om gige kei dinga; amah leiah zung a kai kei ding;

³⁰han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.

³⁰Khomial akipan a suakta kei dinga, meikuangin a selnoute a kangkeu dinga, a paklunlaite huchin a mut mang ding.

³¹Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!

³¹Amah kikhemin, banglou ah muang kei hen: bangmahlou lah a thukna hi ding ahi ngala.

³²I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;

³²A hun main hihzohin a om dia, huan ahiang nou kei ding hi.

³³han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.

³³Grepgui bangin a gah min lou a singpulh dia, oliv bangin a pak a pai khe ding.

³⁴Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;

³⁴Pathianlimsaklou kithuahpihna lah hut ding ahia, golhna puaninte lah meiin kangmang ding ahi ngala.Siatna a pai ua, thulimlouhna a suakkhe sak uh, huan a lungtang un khemna a opkeuh uh.

³⁵svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!

³⁵Siatna a pai ua, thulimlouhna a suakkhe sak uh, huan a lungtang un khemna a opkeuh uh.