¹Så tog Job til Orde og svarede:

¹Huan Jobin a dawnga, hichiin a chi a:

²"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

²Huchibang thil tampi ka zata hi: lungmuanmi chimtakhuai ngen na hi uhi.

³Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

³Thu bangmahlouten tawp a nei ding uam? ahihkeileh dawng dinga nang honhihheh bang ahia?

⁴Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

⁴Nou bangin kei leng ka pai thei sam hi; na kha uh ka kha muna om hileh, noute dema thute kaikhawma, ka lu hon sinkhum thei ding hi vengin.

⁵styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

⁵Himahleh ka kamin nou kon hatsak dinga, ka muka muannain na lungkhamna uh kon nem ding.

⁶Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

⁶Thu gen mahleng, ka dahna nepin a om keia: huan doh mahleng, hihnopin ka oma hia?

⁷Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

⁷Himahleh a honchimtak saktaa: ka lawmte tengteng na hihgamta hi.

⁸at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

⁸Huan kip takin na honlena, huai tuh kei demna theihpihna ahi: huchiin ka gawnna kei demin a thoua, ka mai tangah a theisak hi.

⁹Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

⁹A hehnain kei a honbot keka, a honsawi hi; a ha a hon gawi khuma: ka tungah ka galin a mit a tathiam hi.

¹⁰de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

¹⁰A kam uh lianpiin a honkat khum ua; simmoh takin biang ah a honbeng uh: kei dou dingin a kikai khawm ua.

¹¹Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

¹¹Pathianin pathianlimsakloute kiangah a honpe khiaa, migiloute khut ah a honpai khia hi.

¹²Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

¹²Om nuamin ka om, huan a honkitam jaksaka; ahi, ka ngawngin a honmana, a honpai nen hi: a muitum dingin a hontung tou lai hi.

¹³hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

¹³A thalkapmiten ka kim ka velah a hon um ua, ka sisanguite a bottata, a hawi kei; leiah ka sinkha a sung khia hi.

¹⁴Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

¹⁴Siatna tungah siatnain a honsesaka; galhat bangin ka tungah a tai.

¹⁵Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

¹⁵Ka vun tungah saiip ka khuia, leivui ah ka kingata hi.

¹⁶mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

¹⁶Kahnain ka mai a hoihta keia, ka mitvunte ah sihna limliap a om hi;

¹⁷skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

¹⁷Ka khut ah hiamgamna omkei mahleh, huan ka thumna siangthou mahleh.

¹⁸Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

¹⁸Aw lei, ka sisan khuh ken, huan ka kahnain khawlmun neikei hen.

¹⁹Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

¹⁹Tu mahmahin, Ngaiin, a hontheihpih van ah a oma, kei hontheihpihpa tungsangah a om hi.

²⁰gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

²⁰Ka lawmten honnuihsan ua, himahleh ka mitin Pathian lamah khituite a sungkhia hi;

²¹at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

²¹Huchia Pathian laka mihing dikna a letkip theiha, a inveng laka mihing tapa dikna, a letkip theihna dingin:Kum tawm a hongtun chiangin lah ka kik nawn louhna ding lampi ah ka pai ta ding ahi ngala.

²²Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.

²²Kum tawm a hongtun chiangin lah ka kik nawn louhna ding lampi ah ka pai ta ding ahi ngala.