¹Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

¹Huchiin Bildad Sua miin a dawnga, hichiin a chi a:

²"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

²Thute zonga bangtan thang kam ding na hia ua? Ngaihtuah in, huaikhit chiangin ka pau ding uh.

³Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

³Bangdia gamsa banga sima oma, na mitmuh ua sianglou honghi ka hi ua?

⁴Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

⁴Nang na hehna kipumpei nang jiakin lei mangngilhin a om diam? ahihkeileh a mun akipatin suangpi suan khiakin a om diam?

⁵Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

⁵A hi, migilou vakna mihsakin a om dinga, a meiek a tang kei ding.

⁶Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

⁶A puanin ah vakna a mial dia, a tunga a khawnvak mihsak ahi ding.

⁷hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

⁷A hatna kalsuante hihtuailuai ahi dia, huan amah thupha genin amah a paikhe ding hi.

⁸thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

⁸Amah khe mahmahin lah len sungah amah a pai lut ngala, huan len ah a kiawksak hi.

⁹Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

⁹Thangin a khetulah a man dia, thangin amah a len ding hi.

¹⁰Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

¹⁰Leiah amaha dingin a ba selin a oma, lampi ah amah adin thang.

¹¹Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

¹¹Kihtakhuaiten ning chiteng ah amah a lausak dia, a khetul ah a delhjui ding hi.

¹²Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

¹²A hatna gilkial nekin a om dia, huan tuahsiatna a khawlna dingin mansain a om ding.

¹³Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

¹³A pumpi hiangte a negai dinga, ahi, ahiangte sihna ta masapenin a negai ding.

¹⁴han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

¹⁴A suan a puanin akipan zungkalh khiakin a om dia; huan lauhuainate kumpipa kianga piin a om ding.

¹⁵i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

¹⁵Amaha hi lou a puanin sungah teng a om ding: a tenna ah kat theh jakin a om ding hi.

¹⁶nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

¹⁶Nuailamah a zungte a keu dia, huan tunglamah ahiang sat khiak ahi ding.

¹⁷hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

¹⁷Lei akipanin a theihgige a mangthang ding; huan kongzing ah min a neikei ding.

¹⁸man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

¹⁸Khovak akipanin khomial ah hawllut ahi dinga, huan khovel akipana delh khiak.

¹⁹i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

¹⁹A mite lakah tapa a neikei dia tapa tapa leng: a omna ah kuamah omlai a om kei ding hi.

²⁰de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

²⁰Tumlama omten a ni lamdang a sa ding ua, suahlama omte hihlaua a om bang un.Huchibang mi diktatloute tennate ahi petmaha, huan hiai Pathian theilou mi mun ahi hi.

²¹Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!

²¹Huchibang mi diktatloute tennate ahi petmaha, huan hiai Pathian theilou mi mun ahi hi.