¹Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde

¹Huan Zophar Naaman miin a dawng a, hichiin a chi a:

²"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;

²Huaijiakin ka ngaihtuahnaten kei dawnna a honpiaa, ka sunga om ka kinna thu jiak mahmahin.

³til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!

³Kei honzahlaksak salhna ka zataa, huan ka theihsiamna khain a hondawng hi.

⁴Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,

⁴Lei tunga mihing koiha a om nungsiah, hun lui thu hiai na theikei maw;

⁵at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?

⁵Gilou vualzohna a toma, huan pathianlimsakloute nuamsakna mitphiat kal sunglel ahi chih?

⁶Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,

⁶A hoihkimna vante phain tuangtou mahleh, a luin meipite pha mahleh;

⁷som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"

⁷Himahleh amah ek bangin khantawnin a mangthang dinga: Koia om ahia? amah muten a chi ding uh.

⁸Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;

⁸Mang bangin a lengmang dinga, huan muhin a omkei ding hi: ahi, jan mengmuh banga hawlmangin a om ding hi.

⁹Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.

⁹Amah mu mitin amah a muta kei ding hi; a munin leng amah a muta kei ding hi.

¹⁰Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.

¹⁰A taten gentheite deihsakna a zong ding ua, huan a khutten a hauhsakna ape nawn ding hi.

¹¹Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.

¹¹A guhte a tuailainain a dima, himahleh leivui ah amah toh a lum ding hi.

¹²Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,

¹²Gitlouhna a kam ah khum mahleh, a lei ah sel mahleh;

¹³sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,

¹³Sitin, paisak keiin, a kam sungah kem gige zo mahleh;

¹⁴så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;

¹⁴Himahleh a gila a an a kitoka, a sunga khuai gu ahi hi.

¹⁵Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,

¹⁵Hauhsaknate a nawmvalha, huan a lokhe nawn ding hi: Pathianin a gilpi akipanin apaikhe ding hi.

¹⁶han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;

¹⁶Khuai gu a tep dia: gul leiin amah a that ding.

¹⁷han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;

¹⁷Luipite, khuaiju leh nawituidat lui luangte a en kei ding hi.

¹⁸han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.

¹⁸Sepgim gah a pe nawn dia huan a nawmvalh suk kei ding hi; a muhsa ah kipahna a neikei ding.

¹⁹Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.

¹⁹Aman lah gentheite a nuaisiaha, a mangngilh hi; a lam louhpi in hiamgamtakin alata.

²⁰Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;

²⁰A deihgawlnain tawp aneihlouhjiakin, a kipahpih thil himhim a khol kei ding.

²¹ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;

²¹A nekgaihlouh bangmah omlai a om kei hi; huaijiakin a hauhnain a daih sawt kei ding.

²²midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.

²²A nian san lain haksa sakna a nei dia: gimthuak mi chiteng khut a tungah a hongtung ding.

²³For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.

²³A gilpi hihdim dinga a kisaklaiin, Pathianin a tungah a thangpaihna kihtakhuaina a khe dinga, a nek laiin a tungah a zusak ding hi.

²⁴Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;

²⁴Sik galvan akipan a tai dia, huan dal thalin amah a kap pailet ding.

²⁵en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,

²⁵A dok khiaa, huan a pumpi akipanin a hongpai khia: ahi a sinkha apat a mukzum te velvel hongpai khiaa launate a tungah a hongtung hi.

²⁶idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.

²⁶A gou dingin mialna tengteng kholkhawmin a om: mi mutlouh meiin amah a negai ding; a puanina nutsiata om a negai ding hi.

²⁷Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.

²⁷Vanten a thulimlouhna a taklang ding ua, huan lei amah dou dingin a thou ding.

²⁸Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.

²⁸A ina punna a paimang dinga, a vante a heh niin a luang mang ding hi.Hiai bel Pathian akipana mi gilou tantuan ahi, a gouluah dia Pathianin a sehsak.

²⁹Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!

²⁹Hiai bel Pathian akipana mi gilou tantuan ahi, a gouluah dia Pathianin a sehsak.