¹Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

¹Huchiin Elipha Teman miin a dawng a, hichiin a chi a;

²"Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.

²Mihing Pathian adingin a phatuam thei diam? Kuapeuh a pil amah mah adingin a phatuam ngeia.

³Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?

³Na diktat, Thilbangkimhihthei adinga kipahna ahi himhim hia? ahihkeileh na lampite na hoihkim sak, amah dia punna hia?

⁴Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?

⁴Nang a honsalha, vaihawmnaa nang toh a lut, amah na kihtak jiak hia?

⁵Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?

⁵Na gitlouhna a lian kei maw? Na thulimlouhna ah leng tawpna a om sam kei hi.

⁶Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,

⁶Bangmahlou dingin na unau thuchiamte na lata ngala, huan vuaktangte a puansilh uh na suahsaka.

⁷gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.

⁷Gim adin dawn dingin tui na pe kei a, huan gilkial adin tanghou na it hi.

⁸Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.

⁸Himahleh mi hat in gam a neia; mi deihthoh a sungah a teng hi.

⁹Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.

⁹Khutvuakin meithaite na sawl manga, huan pabeite khutte hihtanin a om hi.

¹⁰Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.

¹⁰Huaijiakin thangte na kim ah a om ua, huan lau guihnain nang honhihbuai hi.

¹¹Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!

¹¹Ahihkeileh khomial, na muh theihlouh, leh tui tampiin nang a honkhuh hi.

¹²Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!

¹²Van sangah Pathian a om ka hia? huan aksite sandan en in, sang hina tel uh e;

¹³Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?

¹³Huan nang, Pathianin bang a theia? khomial bikbek lakah vai a hawm thei dia hia?

¹⁴Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"

¹⁴Amaha dingin meipi sahte, a muhlouhna din, khuhna ahi a; huan van kum sungah a vak ahi, na chi.

¹⁵Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,

¹⁵Mi giloute totsa lampi lui na kem ding hia?

¹⁶de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,

¹⁶A hun ma ua lak manga oma, a kingakna ua tuiluang banga butkhiak a omte:

¹⁷som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"

¹⁷Pathian kianga, Hon pai mangsanin; huan eia dingin Thilbangkimhihtheiin bang a hih theia? chite.

¹⁸Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.

¹⁸Himahleh a inte uh thil hoihin a dimsak ua: himahleh migiloute thugen kei akipan a gamla hi.

¹⁹De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:

¹⁹Mi diktatten a mu ua, a kipak ua; huan mihoihten amau a nuihsan ua,

²⁰For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.

²⁰Chihtaktakin ei dou dinga thoute sat khiakin a om ua, huan amaute laka omlai meiin a hulgaita, chiin.

²¹Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;

²¹Tuin amah kimeltheihpih inla, muang takin omin: Huaiah hoih na kiangah a hongpai ding hi.

²²tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!

²²A kam akipanin dan tuh sangin, ka honngen hi, huan na lungtang ah a thute khol khawmin.

²³Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,

²³Thilbangkimhihthei kianga na kik nawn leh, lam kipin na om ding hi; na puaninte akipana gamla pia diktatlouhna na koih mang leh.

²⁴kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,

²⁴Huan na gou leivui ah koih inla, huan luite suangte lakah Ophir dang kaeng;

²⁵så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,

²⁵Huchiin Thilbangkimhihthei na gou ahi dia, nanga dingin manpha dangka.

²⁶ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.

²⁶Huchiin Thilbangkimhihthei ah na kipakin, Pathian kiangah na dak tou ding a hih jiakin.

²⁷Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;

²⁷Amah kiangah na thumna na gen dia, aman a honza ding.

²⁸hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;

²⁸Thil khat tungah thupukna bawlin thu na pe dia, huan nanga dia hihkipin a om ding hi; huan na lampite ah khovak a tang ding.

²⁹thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;

²⁹A honsawnpuk chiang un, Thoh touhna a om, na chi ding; huan mi niamkhiak aman a hondam ding hi.Amah a hoihlou nasan a suaktasak dinga: ahi, na khutte sianna jiakin amah suangtaksakin a om ding.

³⁰han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!

³⁰Amah a hoihlou nasan a suaktasak dinga: ahi, na khutte sianna jiakin amah suangtaksakin a om ding.