¹Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

¹Huan Jobin a gentehna thu a gen nawna, hichiin a chi a:

²Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

²Aw nidanglai khate banga om hileng, Pathianin a honveh lai nite bangin;

³da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

³Ka lu tunga a khawnvak a tana, amah vakna a khomiala ka vak lai;

⁴som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

⁴Ka hoihlai nitea ka om banga, ka puanin tunga a Pathian thuguk a om laiin;

⁵da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

⁵Ka kianga Thilbangkimhihthei a om laia, ka kima ka tate a om lai un;

⁶da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

⁶Ka kalsuante bawngnawia sawp a hiha, suangpiin sathau luipite a honbut khiaklaiin:

⁷da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

⁷Khopia kongpi juana ka pai laiin, kongzinga ka tutna ka bawl laiin,

⁸Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

⁸Tangvalten a honmu ua, huan a bu ua: huan upate a thou ua a ding uh:

⁹Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

⁹Lalte houlim a kidek ua, huan a kam uah a khut uh a koih uh:

¹⁰Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

¹⁰Miliante aw a daia, huan a lei uh a kam dangtawng uah a belh hi.

¹¹Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

¹¹Bilin a honjak laiin, hampha a honchia; huan mitin a honmuh laiin, pom a honchia;

¹²Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

¹²A kap mi genthei, amah panpih ding kuamah neilou, pa bei leng ka suahtaksak jiakin.

¹³den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

¹³Mangthang dinga mansa vualjawlna ka tungah a hongtunga: huan meithai lungtang kipah jiaka lasa dingin ka omsaka.

¹⁴jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

¹⁴Diktatna ka silha, huan a hontuam hi: ka dikna puannak thupi bang leh suangmantam bang ahi.

¹⁵Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

¹⁵Mittaw adingin mitte ka hi a, khebai adingin khete ka hi.

¹⁶jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

¹⁶Tasam adingin pa ka hia: huan ka theihlouh thubul ka zong khia hi.

¹⁷den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

¹⁷Diktatlou mi haijek ka hihtana, huan aha akipan a samat ka khahsak.

¹⁸Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

¹⁸Huan ken, Ka bu ah ka si dinga, piaunel bangin ka nite ka pungsak ding, ka chi a:

¹⁹min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

¹⁹Ka zungte tuite phain a dalh jaka, huan ka hiangah jankhuain daitui a kai:

²⁰min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

²⁰Kei ah ka thupina a thak gige a, huan ka khut ah ka thalpeu a thak gige.

²¹Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

²¹Miten a honngai ua, a ngak ua, ka thuhilh adingin a dai dide uh.

²²ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;

²²Ka thute zohin a pau nawn kei uh; huan ka thugen a tunguah a takkhia.

²³de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

²³Huan vuah ngak bangin a honngak ua; huan vuah nanungte ading bangin lianpiin a kamka uh.

²⁴Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.

²⁴Kimuanna a neih louh chiangun a tunguah ka nuihmai a; huan ka mel tang a paikhe kei uh.A lampi ding uh ka telsaka, hausa bangin ka tua; sepaihpawl laka kumpipa bangin ka lenga, sunmite lungmuanmi bangin.

²⁵Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.

²⁵A lampi ding uh ka telsaka, hausa bangin ka tua; sepaihpawl laka kumpipa bangin ka lenga, sunmite lungmuanmi bangin.