¹Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

¹Ka mit toh thukhun ka nabawlkhinta; bangchin nungak ka en theita dia oi?

²hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

²Ahihleh tunglam Pathian akipanin ka tantuan bang a hita dia, tungsang Thilbangkimhihthei akipanin ka goutan?

³Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?

³Mi dikloute tungah tuahsiatna a tung kei mo, gitlouh nasemte tungah siatna?

⁴Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

⁴Aman ka lampite a mukhin keiin, ka kalsuante a sim vek kei ahia?

⁵Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

⁵Thujuau toh na oma, hua ka khe khem dinga nakinoh ahih leh;

⁶på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

⁶(Bukna diktak ah honbuk dih ua, Pathianin ka thutakna thei hen! )

⁷er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

⁷Ka kalsuan lampi akipan anapial hiam, ka lungtang-in ka mitte anajui hiam, huan ka khutte ah nin himhim anabelh hiam:

⁸da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

⁸Huchi anahihleh, chi tuh ning, midangin ne hen; ahi, ka loua piang bulkalh khiak hi hen.

⁹Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

⁹Ka lungtang numei lama khema anaoma, huan ka innveng kongkhaka ka nangaktak leh:

¹⁰så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

¹⁰Huchi anahihtak leh ka jiin midan adingin an su henla, huan midangte amah tungah kun uhen.

¹¹Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

¹¹Huchibang gitlouhna hoih hetlou lah ahi ngala; ahi, vaihawmmite gawt ding thulimlouhna ngei,

¹²ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

¹²Siatna dinga kangbei leh, ka punna tengteng zungkalh ding mei hi ding lah ahi ngala.

¹³Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

¹³Ka tunga phunna a neihlai ua, ka sikhapa hiam ka sikhanu hiam makhua namusita, nakhualsak lou ka hih leh;

¹⁴hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

¹⁴Pathian a thohkhiak chiangin bang ka hihta dia? Thu a kan hun chiangin bangin ka dawngta dia?

¹⁵Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

¹⁵Kei sula honbawlpan amah a bawl kei mo? Huan khatin a honbawl tuak ahi kei mo?

¹⁶Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

¹⁶Migentheite a lunggulh uh ka napiak louha, ahihkeileh a vuaksuak dinga meithai mitte ka naomsak leh;

¹⁷var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

¹⁷Ahihkeileh kei kiain ka an ka naneka, huaia pabeiin ananek kei leh;

¹⁸nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

¹⁸(Ii, ka tuailai akipanin pa bang ka hi, ka kiangah ana khanglianta; huan ka nu sul akipan amah pipa ka nahita hi: )

¹⁹Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe

¹⁹Kuapeuh taksap jiaka mangthang hiam, ahihkeileh tasam khuhna neilou hiam ka namuh leh;

²⁰visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.

²⁰A kawngten kei a honna vualjawl louha, ka belam mula lumsaka ana om kei leh;

²¹Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

²¹Kongpia panpihna ka muh jiaka pabeite siatna dinga ka khut ka nalik leh;

²²så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!

²²Huchi anahihleh, ka liang ka liangjang akipan kia henla, a guh akipan ka ban kitan hen.

²³Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

²³Pathian akipan tuahsia lah keia dingin launa ahi ngala, A thupina lah ka tuak ngam ngal keia.

²⁴Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

²⁴Dangkaeng lametpena ka nabawla, dangkaeng hoih kiangah, ka muanna na hi, ka nachihtaka;

²⁵var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

²⁵Ka hauhna thupi jiaka hiam, ka khutin tam a nalam jiaka ka nakipaha;

²⁶så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,

²⁶A vak laia ni hiam, thupitaka pai pai kha hiam kana eta,

²⁷og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

²⁷Huchia ka lungtang aguka khema a oma, ka kamin ka khut anatawptak aleh:

²⁸også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

²⁸Hiai leng thulimlouhna vaihawmmite gawt ding ahi: tunga Pathian kianga najuauta hi ding ka hih jiakin.

²⁹Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

²⁹Kei honmudah siatnaa ka nakipaha, ahihkeileh hoihlou a tunga a tun chianga ka nakipah uat aleh;

³⁰nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.

³⁰(Ka melma hamsiat ding leh a henna thum dingin ka kam ka nakhialsak kei);

³¹Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

³¹Ka puaninaten, A ana kihihvah lou kua a oma, hon nachih kei ua leh;

³²nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.

³²(Kongzing ah mikhual ana giak ngei kei; khualzin adingin ka kongte ka nahongta)

³³Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

³³Adam banga ka angsunga ka thulimlouhna na sela, ka tatlekna na khuh ka hiha,

³⁴af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!

³⁴Ajiak, mi tampi launa thupitak ka neihjiak ahiha, sungte hon muhdaina launa jiak a huchia dai didea, popawt lou ka nahih leh-

³⁵Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

³⁵Aw, kei honja mi nei leng maw: (Ngaiin, hiaiah ka min gelh a om hi. Thil bangkim hihtheiin hondawng hen; ) huan ka galin a gelh khiat matna nei leng maw:

³⁶Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

³⁶Chihtaktakin ka liang jangah ka po dinga; lallukhu bangin kei ah ka kan den ding hi.

³⁷svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

³⁷A kiangah ka kal suan zah ka phuang dinga; lal bangin ka kiang naiah ka hoh ding hi.

³⁸Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

³⁸Ka kam kei dema a kikoua, huaia lei lehsate a kah khawm uleh;

³⁹har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

³⁹Sum loua huai gahte ka nanektaka, ahihkeileh huaia a neite a hinna uh ka natansak aleh:Buh hilouin loulingneite, barli-buh hilouin loubualte pou jaw hen.

⁴⁰så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.

⁴⁰Buh hilouin loulingneite, barli-buh hilouin loubualte pou jaw hen.