¹Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!

¹Hiaiah leng ka lungtang a linga, a mun akipan suanin a om hi.

²Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!

²A awging leh a kam akipana ging paikhia nouten ngaikhia un.

³Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;

³Van pumpi nuaiah huai tuh a sawlkhiaa, huan a khophia lei tawpnate tannin.

⁴efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.

⁴Huai zohin aw a kikoua; a lalna awin vanpi a gingsaka: huan a aw jaka a om chiangin amau a len kei.

⁵Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.

⁵Pathianin a awin lamdangtakin vanpi a gingsaka; I theih theihlouh, thil thupite a hih jel hi.

⁶Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"

⁶Aman lah vuk kiangah, Lei ah kiain, a chi ngala; huchi mahbangin vuah malphin kiangah leng.

⁷For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.

⁷Mi chiteng khut a tuambita; huchia a bawlsa mite tengtengin huai a theihtheihna ding un.

⁸De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:

⁸Huailaiin gamsate a mun uah a lut ua, huan a kuate uah a om nilouh uh.

⁹Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.

⁹Simlam dantan akipan huihpi a honga: mallam akipan khovot.

¹⁰Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.

¹⁰Pathian huin tuikhal piak ahi: huan tuite nakna hihhaksatin a om.

¹¹Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

¹¹A hi, meipi nawnna a posaka; a khophia meipi a phalhsak hi:

¹²det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,

¹²Huan amah piin a kivial heihei ua, tentheihna khovel maikaih tunga amaute thu a piak peuhmah a hihna ding un: S

¹³hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

¹³Bawlhoihna ding hiam, a gam ading hiam, ahihkeileh chitna ding hiama, a hon paisakna ah.

¹⁴Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

¹⁴Hiai ngaikhiain, Aw Job: Ding kinken inla, Pathian thilhih lamdangte ngaihtuah in.

¹⁵Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?

¹⁵Amaute tunga Pathianin a thupiak a koiha, a meipi khophia a tansak dan na thei hia?

¹⁶Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?

¹⁶Meipite kibukdiknate, amah theihna hoihkim thilhih lamdangte na thei hia?

¹⁷Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?

¹⁷Sim huih jiaka lei a daih sisip laia, na puansilhte a lum dan?

¹⁸Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?

¹⁸Amah toh van, suntawm limlang banga khauh, na phalh thei hia?

¹⁹Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

¹⁹A kianga ka gen ding uh hon sinsak in; mialna jiakin lah ka thugen ding uh ka gelkhol theikei ua.

²⁰Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?

²⁰Thu ka gen ding chih amah hilh ding a diam? ahihkeileh mihingin valh khita om ut ding a diam?

²¹Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,

²¹Huchiin miten vantea om vak khovak a mu kei ua: himahleh huih a nunga, amaute a hihsiang hi.

²²fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,

²²Mal akipanin dangkaenga thupi a hongpaia: Pathianin lalna kihtakhuai a tungah a nei hi.

²³og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;

²³Thil bangkim hihthei thu ahihleh, mu theikei hang: thilhihtheihna ah a thupi pet mah hi: Huan vaihawmna leh dikna hauhna ah gim a thuaksak kei ding hi.Huaijiakin miten amah a lau ua: lungtanga pil kuamahmah a limsak kei hi.

²⁴derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

²⁴Huaijiakin miten amah a lau ua: lungtanga pil kuamahmah a limsak kei hi.