¹Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?

¹Tuin samin; nang hondawng kuamahmah a om a? huan misiangthoute lakah a kua pen lam na nga dia?

²Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.

²Lungjinnain lah mi hai a that ngala, huan thiknain mi mawl a hihlum sek hi.

³Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;

³Mihai zungkai ka mutaa; himahleh thakhatin a tenna ka hamsiat hi.

⁴hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;

⁴A tate bitna akipan gamla pi ah a om ua, huan kongpi ah hihgawpin a om uh, kuamah amaute suakta ding a om sam kei uhi.

⁵sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.

⁵Kua anlak ding ahia gilkialmiin a gaih khita, ling laka kipan nasana a lak khiak, thangin a sum uh duhin a kam lianpiin a ka hi.

⁶Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,

⁶Gimthuakna lah leivui akipanin a hongpawt keia, lei a kipanin buaina leng a hongdawn khe sam kei hi;

⁷men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.

⁷Himahleh mihing buai ding maha piang ahi, meiekte a tou len bangin.

⁸Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,

⁸Himahleh ken ahihleh, Pathian lamah ka zong dinga, huan Pathian kiangah ka thu ka koih ding hi.

⁹som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,

⁹Thil thupite hihpa leh zonkhiaktheihlouh; sim zohlouh thil lamdangte:

¹⁰som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken

¹⁰Lei tunga vuah pepa leh, loute tunga tui sawlpa:

¹¹for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,

¹¹Huchiin aman a niamsate tung sangah a koihtou a; huan misi sunte muanna ah a tawisang hi.

¹²han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,

¹²Zekhemhatte lunggelte bangmahlou a suaksaka, huchiin a khutte un a thiltup uh a hih theikei uhi.

¹³som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;

¹³Mi pilte a zekhemhatna un a mana: huan mihoihloute thugen akhupathalin a paihsak hi.

¹⁴i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.

¹⁴Sunlaiin khomialna a thuak ua, janlai bangin suntang laiin a mai maimah uh.

¹⁵Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,

¹⁵Himahleh a kam ua kipanin pabeite ahondama, mi hatte khut akipanin tasamte mahmah.

¹⁶så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.

¹⁶Huchiin gentheiin lametna a neia, huan, thulimlouhnain a kam a humsak hi.

¹⁷Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!

¹⁷Ngaiin, Pathianin a bawlhoih min nuam a sa hi; huaijiakin Bangkim hihthei sawina musit ken.

¹⁸Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.

¹⁸Aman lah meima a bawla, a tuama: a liamsaka, huan a khutin a damsak hi.

¹⁹Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;

¹⁹Buaina gukah a honsuakta sak dinga; ahi, sagih ah gilouin nang a honkhoih kei ding hi.

²⁰han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;

²⁰Kial chiangin nang sihna akipan a hontan ding; namsau thilhihtheihna akipan, kidou chiangin.

²¹du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;

²¹Lei jepna akipanin selin na om dinga; siatna ahongtun chiangin na lau sam kei ding hi.

²²du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;

²²Siatna leh kialna ah na nui dinga, lei gamsate na kihta sam kei ding hi.

²³du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;

²³Gama suangte toh na kithuahtheih ding jiak un; huan gama gamsate nang tohna kituak ding uhi.

²⁴du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;

²⁴Huan na puanin muangin a om chih na thei ding; huan na ganhuang na veh dinga, bangmah kimlou a om kei ding hi.

²⁵du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;

²⁵Na chite leng a thupi ding chih na thei dinga, huan na suante lei loupa bangin.

²⁶Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.

²⁶Kum chingin na han na juan dinga, a huna buh lak bangin.Ngaiin, hiai, i zongta ua, huchiin a om, jain, na hoihna dingin theiin.

²⁷Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!

²⁷Ngaiin, hiai, i zongta ua, huchiin a om, jain, na hoihna dingin theiin.