¹Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.

¹Lei tungah mihing adin kidouna a om kei mo? huan a nite kilohmi nite bang ahi ka hia?

²Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,

²Lim deih mahmah sikha bangin, a loh lamen kilohmi bangin:

³så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.

³Huaibangin bangmahlou khate nei dinga bawl ka hi, huan kei adingin jan chimhuaite seh ahi hi.

⁴Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

⁴Ka lup chiangin, Chikchiangin ka thou dia? ka chi a; himahleh jan a sawt hi; huan khatlam khatlamah ni suah matan kilumlehnain ka dim hi.

⁵Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.

⁵Ka sa than leh leivui khalin a tuama; ka vun a kimata a puakkham thak hi.

⁶Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

⁶Ka nite siamganmi khohthei sangin a kin jawa, lametna beia zatbei ahi.

⁷Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!

⁷Aw ka hinna huih ahi chih theigige in: ka mitin hoih a mu nawn kei ding hi.

⁸Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.

⁸Kei honmu mitin honen thei nawn takei dinga; na mitte ka tugnah a om ding ua, himahleh ka omta kei ding hi.

⁹Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte,

⁹Meipi a mangthanga a omta kei bangin, huchiin kuapeuh Seola pai suk a hongpai tou nawnta kei uhi.

¹⁰han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.

¹⁰A in ah a kik nawnta kei dinga, a munin amah a thei nawnta kei ding hi.

¹¹Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

¹¹Huaijiakin ka kam ka khou kei dinga; ka lungsim gimnaah thu ka gen ding; ka kha haksatna ah ka phun ding hi.

¹²Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?

¹²Tuipi ka hi hia, a hihkeileh tuipiganhinglian, huchia kei na honchin nak?

¹³Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,

¹³Ka lupnain honlungmuan dinga, ka tutna nemin ka phunna a jangkhaisak ding, ka chih chiangin;

¹⁴da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,

¹⁴Huaichiangin mangtein na honlau saka, mengmuhnatein na honmulkimsak hi:

¹⁵så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.

¹⁵Huchiin ka khain heklup leh sihna a tela, hiai ka guhte sangin.

¹⁶Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

¹⁶Ka hinna ka chimtaka; ka hing gige kei ding: honom sak maimai un; ka nite lah bangmahlou ahi ngala.

¹⁷Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,

¹⁷Mihing bang ahi, amah na hihlet dinga, amah tunga na lungtang na koih dinga.

¹⁸hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?

¹⁸Jingsang tenga amah na veh dinga, mitphiat chiha amah na ettel ding?

¹⁹Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?

¹⁹Bangtan vei kei honlehngatsan lou ding na hia, bangtanvei ka chil ka nawmvalh matan honomsak maimai lou ding na hia?

²⁰Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

²⁰Na khial hita leng, na tungah bang ka hiha, Aw mite chingpa nang? bangdia nang adia chiamtehna banga konkoih na hia, huchia keimaha dia puakgik ka hih maimah?Huan bangdia ka tatlekna ngaidam loua, ka thulimlohna la mang lou oi? Kei tuin leivuia lum ding ka hi a; kuhkaltakin na honzong dia, himahleh ka omta kei ding.

²¹Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!

²¹Huan bangdia ka tatlekna ngaidam loua, ka thulimlohna la mang lou oi? Kei tuin leivuia lum ding ka hi a; kuhkaltakin na honzong dia, himahleh ka omta kei ding.