1Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.
1Kuapeuh kituamseh amah deihlam a zong hi, huan pilna hoih teng teng tungah a thangpai hi.
2Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
2Theihsiamna ah mi haiin kipahna a neikei, himahleh a lungtang a kitatlat theihna ding ahi.
3Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
3Mi gilou a hong chiangin, muhsitna leng a hongpaia, Zahtaklouhna toh zumna a hongpai.
4Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
4Mihing kam thute tui thukte bang ahi; pilna tuikhuk luite luang bang ahi.
5Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
5Gilou mi san a hoih kei, vaihawmnaa midiktat paih khiak leng.
6Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
6Mi hai mukte kiselna ah a luta, huan a kamin jepna a sam hi.
7Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
7Mi hai kam a siatna ahi, huan mukte a kha thang ahi uh.
8Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
8Huauhatmi thute tanghou limtak bang ahia, huan gil sungnungpen pen ah a tum suk uh.
9Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.
9A nasepna zeol leng susemi adingin unau ahi.
10HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
10TOUPA min insang muanhuai ahi; mi diktat huaiah a tai luta, a bit hi.
11Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
11Mi hau hauhsakna a khopi muan ahi, amah ngaihdana kulhbang sang tak bang.
12Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
12Siatna maah mihing lungtang a kiuangsaka, zahna maah kiniamkhiak na a pai hi.
13Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.
13Kuapeuh a jak maa dawnna pia, amah adingin haina leh zumna ahi.
14Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
14Mihing lungsimin a batlouhna a dom ding; himahleh lungsim puakkham kuan a thuak zou ding!
15Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
15Mi pilvang lungtangin theihna a mu a; huan mi pil bilin theihna a zong hi.
16Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
16Mihing thilpiakin amah adingin omna a bawla, huan mi thupite maah amah a pi.
17Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
17Kuapeuh a gen masa dikin a kilang phota; himahleh a inveng a hongpaia amah a zongkhia hi.
18Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.
18Aisanin kiselna a dai saka, huan mi hatte kikalah a khen hi.
19Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
19Unau hihkhasiat khopi muan sangin lak a haksa jaw: huan huchibang kiselna kulhpi sikchiangte ahi.
20Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
20Mihing gilpi a kama gahin a dim ding: a mukte punnaa hihlungkimin a om ding hi.
21Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
21Sihna leh hinna lei thilhihtheihna ah a om; huan huai itten huai gah a ne ding uh.
22Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
22Kuapeuh ji muin thil hoih a mu a, TOUPA akipan deihsakna a mu hi.
23Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.
23Gentheiin kamdamin a khem seka: himahleh hausain khauhtakin a dawng hi.Kuapeuh lawm tampite bawlin amah siatna a hiha: himahleh unau sanga ginom jaw lawm khat a om hi.
24Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.
24Kuapeuh lawm tampite bawlin amah siatna a hiha: himahleh unau sanga ginom jaw lawm khat a om hi.