¹Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

¹Mi gilou kuamah delhlouhin a tai: himahleh mi diktat humpinelkai bangin a hangsan hi.

²Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

²Gam tatlekna jiakin mi tampi huaiah lalte ahi: himahleh theisiam leh theihna nei mite jiakin huaia gam bel suksau ahi ding hi.

³En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

³Mi taksap hau mi genthei nuaisiah vuahpi ju an nuse lou bang ahi.

⁴Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.

⁴Amau dan manghilh ten mi gilou a phat ua: himahleh huchibang dan juite amau tungah a thangpai uhi.

⁵Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

⁵Mi hoihlouin vaihawmna a theisiam kei: himahleh amau TOUPA zong ten thil tengteng a theisiam uh.

⁶Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

⁶A lampitea hoihlou mi hau sangin a thutaknaa om mi genthei a hoih jaw hi.

⁷Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

⁷Kuapeuh dan jui tapa pil ahi: himahleh kuapeuh an hai mite toh kithuahin a pa a zumsak hi.

⁸Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

⁸Kuapeuh a neih a nou leh a punga tamsakin mi genthei hehpih mi amah dingin a lakhawm hi.

⁹Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

⁹Kuapeuh dan za lou dinga a bil kaihei tuh a thumna nasan kihhuai ahi.

¹⁰Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

¹⁰Kuapeuh lampi giloua midik lamhaihsak, amah kokhuk mahmah ah amah a ke lut ding hi: himahleh mi hoihkimin gou hoih a luah ding hi.

¹¹Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.

¹¹Mi hausa amah ngaihin a pil a; himahleh mi genthei theihsiamna neiin amah a zong khia hi.

¹²Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

¹²Mi diktat a vualzoh chiangin, thupina lian a om: himahleh mi gilou a thoh changin, mite a bu uh.

¹³At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.

¹³Kuapeuh a tatlekna khuk a lohching kei ding: himahleh kuapeuh huaite thuphatawia manghilhin chitna a mu ding uh.

¹⁴Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

¹⁴Lauthei gige mi a hampha hi: himahleh a lungtang saksak gige siatna ah a ke ding hi.

¹⁵En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

¹⁵Humpinelkai humham leh vompi hawk bangin; huaimah bangin mi gentheite tunga vaihawmmi gilou ahi.

¹⁶Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.

¹⁶Vaihawmmi theisiamna tasam tuh nuaisiahhatmi thupi ahi: himahleh kuapeuh huaihamna huain a nite a sausak ding.

¹⁷Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

¹⁷Mi kuapeuh mi himhim sisana dim kokhuk sungah a tai lut ding; kuapeuhin len kei hen.

¹⁸Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.

¹⁸Kuapeuh tangtaka om suahtaksakin a om ding: himahleh kuapeuh a lampi tea hoihlou a pukzo ding hi.

¹⁹Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.

¹⁹Kuapeuh a gam leiletin tanghou tampi a nei ding: himahleh kuapeuh mi bangmahlou nung juiin gentheihna kiching a nei ding hi.

²⁰Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

²⁰Mi ginomin vualjawlna a hau ding: himahleh kuapeuh hau dinga kintat gawt louhin aomkei ding.

²¹At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

²¹Mite deihsaktuam neih ahoih kei: tanghou them jiakin mi a talek ding leng ahi sam kei hi.

²²Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

²²Kuapeuh deihgawl-sumchit hausakna delhin a kinoha, huan a tungah taksapna a hongtung sin chih a theikei.

²³Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

²³Kuapeuh mi deihsaknaa salin a leia maitangphathatmi sangin deihsakna tamsem a nungin a mu ding hi.

²⁴Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

²⁴Kuapeuh a nu hiam a pa hiam loka, Tatlekna ahi kei, chi; amah mah hihsemi kithuahpih ahi hi.

²⁵Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.

²⁵Kuapeuh lungsim duhgawlin kinakna a tokthou hi: himahleh kuapeuh TOUPAa muanna koih thausakin a om ding hi.

²⁶Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

²⁶Kuapeuh amah lungtanga muang mihai ahi: himahleh kuapeuh piltaka om, suahtaksakin a om ding hi.

²⁷Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

²⁷Kuapeuh genthei kianga pia a tasam kei dinga: himahleh kuapeuh a mit selin hamsia tampi a nei ding hi.Mi gilou a thoh chiangin, mite a bu ua: himahleh a manthat chiangun, mi diktat a pung hi.

²⁸Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.

²⁸Mi gilou a thoh chiangin, mite a bu ua: himahleh a manthat chiangun, mi diktat a pung hi.