¹Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

¹Massa mi Jakeh tapa Agur thute: Huai miin Ithiel kiangah, Ithiel leh Ukal kiangah:

²thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

²Chihtaktakin kuamah sangin ka hai jawa, mihing theihsiamna ka neikei:

³Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

³Pilna ka sin naikeia, Mi siangthou theihna leng ka neikei, a chi.

⁴Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

⁴Van ah kua a kahtoutain a hongkum suka? A khuttun sungah kuan huih a lakhawmtaa? a puansilhin kuan tuite a tuna? Lei tawpna tengteng kuan a hihkiptaa? a min banga hia. huan a tapa min bang ahia, na theih leh?

⁵Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

⁵Pathian thu chiteng ettel ahi: amaha muangte adingin lum ahi.

⁶Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

⁶A thute ah behlap ken, a honsal dia, juautheia muhin na om kha ding hi.

⁷Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

⁷Thil nih ka hon ngen: ka sih main huaite honkitheihmoh-bawl ken:

⁸Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

⁸Bangmahlou leh juau keia kipan gamlapi ah suan in: Gentheihna hiam hauhsaknate hiam hon pe ken: kei a kiphamoh anin hon vak in.

⁹at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

⁹Huchilouinjaw ka khamin, nang kon kitheihmawhbawlin, TOUPA kua ahia? Ka chi kha ding hi. Ahihkeileh, ka gentheiin, ka guin, ka pathian min thanghuaitakin ka bawl kha ding hi.

¹⁰Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

¹⁰A pu kiangah sikha gense ken, huchilouinjaw nang a honhamsiat dia, mohtansakin na om ding.

¹¹Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

¹¹A pa uh hamsiat suan khat a oma, a nu uh vualjawl lou.

¹²en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

¹²Amau mittea siangthou suan khat a oma, ahi alah a nitna ua kipan silsiang louh ahi uh.

¹³en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

¹³Suan khat aoma, Aw a mitte uh sanghah hina e: huan a mitkhu vunte sansakin a om hi.

¹⁴en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

¹⁴A hate uh namsau bang, leh a hate uh temta bang suan khat a om uh, lei akipan migenthei leh, tasamte mite laka kipana nekbeina dingin.

¹⁵Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

¹⁵Votin tanu nih a neia, honpia in, honpia in, chiin kikou ua. Thil thum lungkimsak theih ngeilouh a om uh, ahi, li, Hun e. chi lou:

¹⁶Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.

¹⁶Han; leh sul hut; lei tuia hihlungkima om lou; huan mei, hun e chi lou.

¹⁷Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

¹⁷Mit a pa nuihsan leh, a nu thuman musit, guam vaakten a tawm ding ua, muvanlai nouten a ne ding uh.

¹⁸Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

¹⁸Thil thum kei adingin lamdang lua a om ua, ahi, ka theih louh li:

¹⁹Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

¹⁹Huihkhuaa muvanlai lampi; suangpi tunga gulpi lampi; tuipi laka long lampi leh pasal nungak toh a lampi.

²⁰Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

²⁰Huaimah bangin angkawmhat numei lampi ahi; a nea, zapiin a kamkaa, Gitlouhna ka hih kei, achi hi.

²¹Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

²¹Thil thum jiakin lei a linga, huan thil li a puak zohlouh jiakin;

²²En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

²²Sikha kumpipa honghih lai leh mihai an kham lai;

²³en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

²³Numei huathuaitakin pasal a neiha, sikha nungakin a pi a luahin.

²⁴Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

²⁴Lei tungah aneu thil li a om ua himahleh apil mahmah uh:

²⁵Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

²⁵Miksite hatlou mite ahi ua, himahleh nipi laiin a nek ding uh a sutuah ua;

²⁶Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

²⁶Kawlsajawte hatlou pawl tak ahi ua, himahleh suangpi hengte ah a in uh a bawl uhi:

²⁷Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

²⁷Khaukhupten kumpipa a neikei ua, himahleh a honhonin a vekun kilemin a pai uh;

²⁸Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

²⁸Inhikte na khuta na tawi theih ahi ua; himahleh kumpipate inpite ah a teng uh.

²⁹Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

²⁹A paichiang ua thupi thil thum a om ua, ahi, apai chiangua thupi, li:

³⁰Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

³⁰Humpinelkai, gamsa laklaka hatpenpen, bangmah ma ah a kihei mang kei hi;

³¹en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

³¹Kidouna-sakol; keltal leng; huan kumpipa, a mite maa pai,

³²Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

³²Na kiletsaka haitaka na gamtat leh, ahihkeileh ngaihtuahna gilou na neih leh, na kam tungah na khut koih in,Nawitui peiin mokhon a omsaka, nak hekin sisan a suahkhe sak: huchimahbangin thangpaihna paisuakin kilaina a omsak hi.

³³Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.

³³Nawitui peiin mokhon a omsaka, nak hekin sisan a suahkhe sak: huchimahbangin thangpaihna paisuakin kilaina a omsak hi.