¹Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,

¹Ka tapa, ka pilna limsak in; ka theihsiamna na bil doh in:

²at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.

²Ngentelna na vom theihna, na mukten theihna a kep theih ding un.

³Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;

³Numei lamdang mukten lah khuaiju a takkhe sak ngala, huan a kam sathau sangin a nal jaw:

⁴men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;

⁴Himahleh a tawpna nanung gamsai bangin a khaa, namsau hiamtuah bangin ahiam hi.

⁵hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed;

⁵A khete sihna lamah a pai suka; a kalsuanten Seol a pom a len chinten;

⁶hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.

⁶Huchiin hinna lampi phei a mu kei hi: a lampite a kip keia aman a theikei hi.

⁷Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!

⁷Huaijiakin tuin, ka tapate, honngaikhia unla, ka kama thute akipan pai mang kei un.

⁸Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

⁸Amah akipanin na lampi gamla pi ah suan mangin, a in kongkhak naiah hongpai ken:

⁹at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.

⁹Huchilouin jaw midangte kiangah na zahtakhuaina na pe kha ding a, na kumte gilou kiangah:

¹⁰at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,

¹⁰Huchilouin jaw na hatna in mikhualte a vah kha ding ua, gamdang mi in ah na seogimnate a om kha ding;

¹¹så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,

¹¹Huan, na sa leh na pumpi hihgawpa a om laiin na tawpna nanung ah na sun kha ding:

¹²og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,

¹²Huan, hilhna naza nuam lou hina tel ing e, ka lungtangin salhna namusitna tel e, na chi kha ding;

¹³så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!

¹³hon sinsakmite aw na mang keia, kei honhilhte lam leng ka bilin ka nadoh kei:

¹⁴Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"

¹⁴Omkhawmte leh kikhawmpite lakah gilou tengteng ah siatna ka nahita mahmah hi.

¹⁵Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;

¹⁵nangmah tuibem akipanin tuite dawn in, nangmah tuileh akipanin tuiluang laite.

¹⁶lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!

¹⁶Na tuinakneite sukthanghuai gawpa om ding hia, kongzing ahte na tui luite?

¹⁷Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!

¹⁷Nangmah ading kia hi uhenla, nang kianga mikhualte ding hi louin.

¹⁸Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,

¹⁸Na tuikhuk vualjawlin om hen; huan na tuailai ji ah kipak in.

¹⁹den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!

¹⁹Deihhuai sazukpi leh heksiam sakhipi bang. A itna leh ngaihnatnain chik lai peuhin leng nang honlungkimsak gige hen; huan a itnaa vakin om gige in.

²⁰Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?

²⁰Bangdingin ahia, ka tapa, numei lamdang vaka om ding na hia, mikhual ang kawi ding na hia?

²¹Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;

²¹Mihing lampite lah Toupa mit maah a om ngala, huan aman a lampi te tengteng a pheisak hi.

²²den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;

²²Amah thulimlouhnaten giloute aman dinga, a khelhna guitea kanin a om ding hi.Hilhna taksap jiakin a si dinga; a khelhna thupina ah a pai khial ding hi.

²³han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.

²³Hilhna taksap jiakin a si dinga; a khelhna thupina ah a pai khial ding hi.