¹Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

¹Ka tapa, na inveng adia moh khu dia na din leh, mikhual adinga na khut na kichiam leh,

²er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,

²Na kama thute a awk na hiha, na kama thute a mat na hih leh,

³gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

³Tuin hiai hihin, ka tapa, nang leh nang kihonkhiain, na inveng khut sungah na hongom chih theiin; kuanin, nang leh nang kiniamkhiak inla, na inveng vangen ngutngut in.

⁴und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,

⁴Na mitte ihmu sak kenla, na mitvunte leng lusu sak sam ken.

⁵red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.

⁵Gamvakpa khuta sakhipi bangin kihonkhia in, thangkampa khuta vasa bangin.

⁶Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

⁶Miksi kiangah hoh in, nang thadah; a lampite ngaihtuah inla, pil in:

⁷Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,

⁷Hausa, heutu, hiam vaihawmmi, neilouin,

⁸sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

⁸Nipi chiangin a an a sutuaha, pawltak chiangin a an a kaikhawm hi.

⁹Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?

⁹Bang tan ihmu ding na hia, aw thadah? Na ihmutna akipan chikchianga thou ding na hia?

¹⁰Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

¹⁰Neukha ihmut lai, neukha lusuk, ihmu dinga neukha khutte khep:

¹¹som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

¹¹Huchiin na gentheihna guta bangin a hongpai dia, huan na taksapna mi kigalvan bangin.

¹²En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

¹²Mi phatuam lou, mi gilou; kam kiuangsak toh a vaka;

¹³som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,

¹³A mittein chiamtehna a bawla, a khetein thu a gena, a khutzung tein chiamtehna a bawl;

¹⁴som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;

¹⁴A lungtang sungah hoihlouhna a oma, gilou a gel gige; kilemlouhna a tuh naknak.

¹⁵derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.

¹⁵Huaijiakin a tuahsiatna thakhatin a hongtung dia; thakhata kek gawp in a om dia, a hihdamna beiin.

¹⁶Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:

¹⁶Toupan a muhdah thil guk a oma; ahi, amah adia kihhuai sagih a om hi:

¹⁷Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,

¹⁷Mit kiuangsakte, lei juauthei, mi hoih sisan suah khutte;

¹⁸et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,

¹⁸Ngaihtuahna gilou ngaihtuah lungtang, siatna hih dinga kin tai khete;

¹⁹falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

¹⁹Juau thugen palai taklou, leh unaute laka kilemlouhna tuh.

²⁰Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

²⁰Ka tapa, na pa thupiak juiin, huan na nu dan mangngilh ken:

²¹bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

²¹Na lungtang tungah vial gige inla, na ngawng kimah khihin.

²²på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;

²²Na vak chiangin, nang a honpi ding: na ihmut chiangin, nang a honveng ding hi; huan na khanloh chiangin, nang a honhoupih ding.

²³thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

²³Thupiak lah khawnvak ahi ngala: huan dan vakna ahi; huchiin hilhna taihilhna hinna lampi ahi:

²⁴for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!

²⁴Numei gilou akipan nang honkem ding, mikhual lei maitangphatna akipanin.

²⁵Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

²⁵Na lungtangin a kilawmna lunggulh ken; a mitvuntein nang honman kei hen.

²⁶Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

²⁶Numaei kijuaknu jiakin pasal tanghou thema matin a om hi: huchiin angkawmnun hinna manpha a zong sek hi.

²⁷Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

²⁷Min a ang sungah mei a la thei diam, a puante a kang kei diam?

²⁸Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?

²⁸Ahihkeileh mi suangkuangthei sa tungah a vak thei diam, a khete a kang kei diam?

²⁹Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

²⁹Huchibangin kuapeuh a inveng ji huan; kuapeuh amah khoih gawtlouh a om kei ding.

³⁰Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?

³⁰Miten guta a musit kei ua, a gil kiallaia a kha lungtaisak dinga a guk leh:

³¹Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.

³¹Himahleh muha a om leh, azah sagihin a din ding; a ina vantengteng a pe ding hi.

³²Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;

³²Kuapeuh angkawm theisiamna bei ahi: amah kha hihse dinga a hih ahi.

³³han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.

³³Liamnate leh zumhuaite a mu ding; huan a zahpihhuaina nulmang ahi kei ding.

³⁴Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;

³⁴Mullitna lah mi thangpaihna ahi ngala; huchiin phulak ni chiangin a hawi kei ding hi.Tatna a limsak kei dinga; thilpiak tampi pe lechin leng, lungdamin a om kei ding hi.

³⁵ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.

³⁵Tatna a limsak kei dinga; thilpiak tampi pe lechin leng, lungdamin a om kei ding hi.