¹Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.

¹Lampia mi hoihkimten nuam a sa uhi, TOUPA dan juiten.

²Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.

²A thutheihsakte juiten nuam a sa uhi, lungtang tengtenga amah zongten.

³de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.

³A hi, amau diktatlouhna himhim a hih kei ua: a lampite ah a pai jel uhi.

⁴Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

⁴Nang na thuzohna thute tuh thupiakin non pia a, phatuamngaihtaka ka zuih theihna ding un.

⁵O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

⁵Aw, na thusehte tuh jui dingin ka omdante hihkipin om leh aw;

⁶Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

⁶Huai hun chiangin ka zahlak kei dinga, na thupiakte tengteng khawk ka sak hun chiangin.

⁷Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.

⁷Lungtang diktak puin kipahthu ka honhilh ding hi. Na vaihawmna dikte tuh kazil hun chiangin.

⁸Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

⁸Na thuseh tuh ka jui dinga: aw, honpaisan den ken.

⁹Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.

⁹Valnouin, bangchin ahia a omdan a hihsiangthou ding? Na thu bang jela a omdan venghoihin.

¹⁰Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

¹⁰Ka lungtang tengtengin kon zonga; aw, na thupiakte ka paisan jaw phal mahmah ken.

¹¹Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

¹¹Na tunga thil ka hihkhelh louhna dingin na thu tuh ka lungtangah ka kem khawm hi.

¹²Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

¹²TOUPA aw, nang nuam nasa hi; na thusehte honzil sakin.

¹³Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

¹³Na kama na vaihawm pawt tengteng ka mukin ka theisakta hi.

¹⁴Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

¹⁴Na thutheihsak lamah nuam ka saa, hauhsakna tengtenga nuam ka sak bang hialin.

¹⁵Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

¹⁵Na thuzohna thute ka ngaihtuah ding a, na lampite ka limsak behlap ding hi.

¹⁶I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

¹⁶Na thuseh tungte khawngah ka kipak dinga: na thu tuh ka mangngilh kei ding hi.

¹⁷Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

¹⁷Ka hin theihna dinginna sikha tungah hoih takinhihin; huchiin na thu ka jui ding hi.

¹⁸Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

¹⁸Na dan thu akipan thillamdang ka muh theihna dingin, ka mitte honhihvaksakin.

¹⁹Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

¹⁹Leiah mikhual ka hi a; na thupiakte ka lakah imken.

²⁰Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

²⁰Ka hinna tuh kitam gawpin aoma, chiklai peuha na vaihawmnate a ngaih jiakin.

²¹Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

²¹Mi kisathei, hamsiat thuakte tuh na taihilha, na thupiakte vakmangsan nakte mahmah.

²²Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

²²Gensiatna leh muhsitna ka kiang akipan la mangin; na thutheihsakte lah ka jui ngala.

²³Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

²³Mi liante leng a tu ua, honkalh ua; himahleh na sikhain na thusehte a ngaihtuah jaw ahi.

²⁴Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

²⁴Na thutheihsakte ka kipahna ahi a, thupha honhilh te ahi uh.

²⁵I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

²⁵Ka hinna tuh leivuiah a belh bikbeka; na thu bang jelin honhihhalhin.

²⁶Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

²⁶Ka omdante ka hontheisaka, nang non dawnga: na thusehte tuh honzil sakin.

²⁷Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.

²⁷Na thuzohna lam tuh hontheisiam sakin: huchiin na thillamdang hih thute ka ngaihtuah ding hi.

²⁸Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

²⁸Ka hinna lungkham jiakin a tuimang naka: na thu bang jelin honhihhatin.

²⁹Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!

²⁹Omdan diklou ka kiang akipan lasuan inla; na dan hehpihtakinhonpia in.

³⁰Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.

³⁰Omdan muanhuai ka tela; na vaihawmnate ka maah ka omsak hi.

³¹Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

³¹Na thutheihsakte ah ka belh chinten a; TOUPA aw, honzahlak sak ken.

³²Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

³²Na thupiak lamah ka tai dinga, ka lungtang na hihlet hun chiangin.

³³Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

³³TOUPA aw, na thuseh lampi tuh honensakin; huchiin a tawpphain ka tawn ding hi.

³⁴Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

³⁴Theihsiamna honpia in, huchiin, na dan tuh ka kem hoih ding hi, ahi, ka lungtang tengtengin ka jui ding hi.

³⁵Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

³⁵Na thupiak lampi-ah honpai sakin, huaiah ka kipak ngala.

³⁶Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

³⁶Na thutheihsak lamah ka lungtang kihei sakin, huaihamna lamah hi louin.

³⁷Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

³⁷Thil bangmahlou phet enlou dingin ka mit kaihei inla, na lampite ah honhihhalhin.

³⁸Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

³⁸Na thu tuh na sikha kiangah hihkipin, huai tuh nangmah launa ahi.

³⁹Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

³⁹Keia dia gensiatna ka kihtak tuh la mangin; na vaihawmte lah a hoih ngala.

⁴⁰Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

⁴⁰Ngaiin, na thuzohna thute tuh theih ka ut gigea: na diktatna jiakin honhihhalhin.

⁴¹Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,

⁴¹TOUPA aw, na chitnate tuh ka kiangah hongpai hen, na hotdamna ngei, na thu bang jelin.

⁴²så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

⁴²Huchiin, hon gensete dawnna ding ka nei dinga, na thu lah ka muang ngala.

⁴³Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.

⁴³Huan, thutak thu tuh ka kam akipan lakhe vek kenla; na vaihawmnate lah ka lamen gige ngala.

⁴⁴Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;

⁴⁴Huchiin na dan ka jui gige dinga, khantawn khantawnin.

⁴⁵jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

⁴⁵Huan, noplenna ah ka vak dinga; na thuzohna thute lah ka zong ngala.

⁴⁶Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

⁴⁶Na thutheihsak thute kumpipate maah ka gen dinga, ka zum kei ding hi.

⁴⁷jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;

⁴⁷Huan, na thupiak, ka it tungte ah ka kipak ding hi.

⁴⁸jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

⁴⁸Na thupiak, ka it lamte ah, ka khutte ka jak dinga; na thusehte tuh ka ngaihtuah ding hi.

⁴⁹Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.

⁴⁹Na sikha kianga thuchiam tuh theigigein. Nang non lamet sak jiakin.

⁵⁰Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

⁵⁰Huai tuh ka gimthuakna ah leng ka khamuanna ahi: na thuin lah a honhihhalhta ngala.

⁵¹De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.

⁵¹Kisatheiten nakpitakin honnuihsan ua: himahleh na dan tuh ka pai hoisan kei hi.

⁵²Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

⁵²TOUPA aw, nidanglaia na vaihawmte ka theigige a, ka kikhamuan jel hi.

⁵³Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.

⁵³Lunghihlouhnain nakpi takin hon buak khumta a, mi gilousalou-na dan paisante jiakin.

⁵⁴Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

⁵⁴Ka khualzinna in ah na thusehte ka la ahi ngitnget hi.

⁵⁵Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

⁵⁵TOUPA aw, janchiangin na min ka theigige hi, na dan leng ka jui gige hi.

⁵⁶Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

⁵⁶Huai tuh ka neia, na thuzohna thute ka vom hoih jiakin.

⁵⁷Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

⁵⁷TOUPA tuh ka tantuan ahi a: na thu ka jui ding chih ka gen khinta hi.

⁵⁸Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!

⁵⁸Ka lungtang tengtengin na hehpihna ka ngena: na thu bang jelin honhehpihin.

⁵⁹Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

⁵⁹Ka omdante ka ngaihtuaha, na thutheihsak lamah ka kalsuan hi.

⁶⁰Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

⁶⁰Ka kintata, na thupiakte jui dingin ka zekai kei hi;

⁶¹De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

⁶¹Mi gilou-salou khauhualten hongak lom gigea; himahleh na dan tuh ka mangngilh kei hi.

⁶²Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

⁶²Jan laiin kipahthu honhilh dingin ka thou dinga, na vaihawm diktatte jiakin.

⁶³Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

⁶³Nangmah laute tengteng leh na thuzohna thute juite lawm ka hi.

⁶⁴Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

⁶⁴TOUPA aw, leilung na chitnain a dim ahi: na thusehte honhilhin.

⁶⁵Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.

⁶⁵TOUPA aw, na thu bangin na sikha tuh na hihhoih jel hi.

⁶⁶Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.

⁶⁶Ngaihtuah siamna leh theihna honhilhin; na thupiakte lah ka gingta ngala.

⁶⁷For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.

⁶⁷Hihhaksate ka om main ka vakmang naka: tunjaw na thu ka juita hi.

⁶⁸God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!

⁶⁸Nang na hoiha, thil hoih leng na hiha: na thusehte honhilhin.

⁶⁹De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

⁶⁹Kisatheiten ka tungah juau a phuaktawm ua: ka lungtang tengtengin na thuzohna thute tuh ka vom hoih ding hi.

⁷⁰Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.

⁷⁰A lungtang uh sungthau bangin a thaua; Keia bel na dan tungah ka kipak naknak.

⁷¹Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

⁷¹Na thusehte ka zil theihna dinga hihhaksata ka na om a hoih hi.

⁷²Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

⁷²Dangkaeng leh dangka sang tampi sangin na kama dan pawt keia ding a hoihjaw hi.

⁷³Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

⁷³Na khutin honsiamin, honsek ahi: na thupiakte ka zil theihna dingin theihsiamna honpiain.

⁷⁴De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.

⁷⁴Nangmah lauten honmu ding ua, a kipak ding uh; na thu ka lamet gige jiakin.

⁷⁵HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

⁷⁵TOUPA aw, na vaihawmte a dik chih leh, nang ginom takin ahi, non hihgim chih ka thei hi.

⁷⁶Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!

⁷⁶Na sikha kianga na thuchiam bang jelin hehpihtakin na chitna ka khamuanna ding hihen.

⁷⁷Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

⁷⁷Ka hin theihna dingin na chitnate ka kiangah hongpai hen: na dan tuh ka kipahna ahi ngala.

⁷⁸Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

⁷⁸Kisathei zahlakin om uhen; dikloupiin honhihniamta ngal ua: himahleh na thuzohna thute ka ngaihtuah ding hi.

⁷⁹Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

⁷⁹Nang honlaute keilam hongnga uhen, na thutheihsakte a thei ding uhi.

⁸⁰Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

⁸⁰Ka zahlak louhna dingin ka lungtang na thusehte ah hoihkimin om hen.

⁸¹Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.

⁸¹Ka hinna na hotdamna ngaiin a baha: himahleh na thu ka lamen gige hi.

⁸²Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"

⁸²Na thu etnain ka mit a vai khintaa, nang chikchianga hon khamuan ding na hia? Ka chi, ka chi –a

⁸³Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

⁸³Meikhu uk savun thawl bang ka nahita ngala; himahleh na thusehte ka mangngilh kei hi.

⁸⁴Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?

⁸⁴Na sikha kum chiang ding bangtan hi ding ahia, honsimmohte tungah chikchiangin ahia vai na hawm ding?

⁸⁵De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.

⁸⁵Mi kisathei, na dan banga om louten ka kiakna dingin kokhukte bang a tou ua.

⁸⁶Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

⁸⁶Na thupiak tengteng a ginom ahi: amau diklou piin honsimmoh nak uh; honpanpihin.

⁸⁷De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

⁸⁷Amau tuh leiah na honhihmang dekdek ua; himahleh na thuzohna thute lah ka kiheisan ngal kei hi.

⁸⁸Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

⁸⁸Na chitna bang jelin honhihhalhin: huan, na kama thutheihsak ka jui ding hi.

⁸⁹HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.

⁸⁹TOUPA aw, khantawn adingin na thu tuh van ah kiptakin a om hi.

⁹⁰Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.

⁹⁰Na ginomna suan tengteng phain a om ding hi: leilung na hihkipa, a om gige hi.

⁹¹Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.

⁹¹Huaite tuh tuiin na vaihawmte bangin a om gige a thil tengteng lah na sikhate ahi ngal ua.

⁹²Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

⁹²Na dan ka kipahna hi kei lejaw, ka gimthuakna a mangthangta ding hi inga.

⁹³Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

⁹³Na thuzohna thute tuh chikpeuhin leng ka mangngilh kei ding: nang lah huaitein nonhilhhalhta ngala.

⁹⁴Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

⁹⁴Nanga ka hi, honhondamin; na thuzohna thute lah ka zong ngala.

⁹⁵De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

⁹⁵Mi gilou-salouten honhihmang tumin honngak nak ua; himahleh na thutheihsakte ka ngaihtuah ding hi.

⁹⁶For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.

⁹⁶Hoihkimna tengteng tawpna ka muta; na thupiak tuh a za ngei e.

⁹⁷Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.

⁹⁷Aw, na dan deih hi natel ing e! nituma ka ngaihtuah nak tuh ahi.

⁹⁸Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

⁹⁸Na thupiakten hondoute sanga piljaw in honbawla; khantawna ka kianga a om gige nak jiakin.

⁹⁹Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

⁹⁹Honhilhte tengteng sangin pilna ka nei jaw ahi; na thutheihsakte ka ngaihtuah a hih nak jiakin.

¹⁰⁰Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.

¹⁰⁰Tekte sangin ka theisiam jaw ahi, na thuzohna thute ka vom hoih jiakin.

¹⁰¹Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

¹⁰¹Na thu ka zuih theihna dingin lampi gilou himhim ah ka khete a kalsuan ka phal kei hi.

¹⁰²Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

¹⁰²Na vaihawmna lak apat ka pial kei; nang non hilh jiakin.

¹⁰³Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.

¹⁰³Na thute ka kama dingin khum hina tele! ahi, ka kama dingin khuaiju sangin a khumjaw hi.

¹⁰⁴Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.

¹⁰⁴Na thuzohna thute jiakin theihsiamna ka nei jel: huaijiakin omdan diklou peuhmah ka hua hi.

¹⁰⁵Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.

¹⁰⁵Na thu tuh ka khe adingin khawnvak ahi a, ka lampi adingin vakna ahi.

¹⁰⁶Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

¹⁰⁶Na vaihawmna diktatte jui dingin ka kichiama, ka hihkip lai hi.

¹⁰⁷Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

¹⁰⁷Nakpi taka hihhaksatin ka oma; TOUPA aw, na thubang jelin honhihhalhin.

¹⁰⁸Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

¹⁰⁸TOUPA aw, hehpih takin ka kam deihthu-a thilpiakte na sang inla, na vaihawmnate honhilhin.

¹⁰⁹Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.

¹⁰⁹Ka hinna ka khut ah a om naknaka; himahleh, na dan ka mangngilh ngeikei hi.

¹¹⁰De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

¹¹⁰Migilou-salouten ka awkna dingin thang a kam ua; himahleh na thuzohna thute ka vakmang san kei hi.

¹¹¹Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

¹¹¹Na thutheihsakte khantawna gouluah din ka la a; ka lungtang hihnuampen ahi ngala:

¹¹²Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

¹¹²Khantawnin, a tawp phain, na thusehte banga hih dingin ka lungtang ka hoihsak hi.

¹¹³Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.

¹¹³Lungsim kiplou neite ka hua a: Na dan tuh ka deih ahi.

¹¹⁴Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.

¹¹⁴Nang ka bukna mun leh ka phaw na hi a; na thu ka lamet ahi.

¹¹⁵Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

¹¹⁵Nou thil hoihlou hihte aw, hongpaisan un; ka Pathian thilpiakte ka vom hoih theihna dingin.

¹¹⁶Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!

¹¹⁶Ka hin theihna dingin na thu bang jelin honlen nilouh inla, ka lamet tungah zahlakin honomsak ken.

¹¹⁷Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

¹¹⁷Honkaiin, huchiin ka bit dinga, na thusehte ka khawksa gige ding ahi.

¹¹⁸Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

¹¹⁸Na thusehte vakmang sante tengteng na musita; a khemna ulah juau ahi ngala.

¹¹⁹For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

¹¹⁹Leia mi gilou-salou tengteng banghiam ek sia bangin a hihmang jela: huaijiakin na thutheihsakte ka deih ahi.

¹²⁰Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.

¹²⁰Ka sa nangmah lauin a linga: na vaihawmnate leng ka lau hi.

¹²¹Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

¹²¹Vai ka hawma, diktakin ka hih jel ahi: honnuaisiahte lakah honngeingaih lou ken.

¹²²Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!

¹²²Na sikha tungtang thu ah, a hoihna a bultum in: kisatheiten honnuaisiah kei uhen.

¹²³Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.

¹²³Na hotdamna etnain ka mit a vaikhinta a, na thu diktat tak etna tohin.

¹²⁴Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!

¹²⁴Na chitna bang jelin na sikha tungah hih inla, na thusehte honhilh in.

¹²⁵Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

¹²⁵Na sikha ka hi a, theihsiamna honpia in; na thutheihsakte ka theihna dingin.

¹²⁶Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

¹²⁶TOUPA, sep a hunta; na dan bangmahlouin a bawlta ngal ua.

¹²⁷Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.

¹²⁷Huaijiakin na thupiakte dangkaeng sangin ka deih ahi; ahi, dangkaeng siangthou sangin leng.

¹²⁸Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.

¹²⁸Huaijiakin thil peuhmah thu-a na thuzohna thu tengteng tuh dikin ka theia; omdan dikou peuhmah ka hua ahi.

¹²⁹Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.

¹²⁹Na thutheihsakte a lamdang ahi: huaijiakin ka hinnain a vom hoih gige a.

¹³⁰Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.

¹³⁰Na thu hilhchetin mite a hihvaka: mi mawlte a theisiam sak jel hi.

¹³¹Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.

¹³¹Ka kam zapiin ka kaa, ka ha hawphawpa: na thupiakte ka lunggulh jiakin.

¹³²Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

¹³²Kei lam honga inla, honhehpih in, na min deihte na hehpih bangin.

¹³³Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!

¹³³Ka khe kalsuante na thu-ah hihkip inla; gitlouhna himhim ka tungah thu neisak ken.

¹³⁴Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!

¹³⁴Mihing nuaisiahna lakah honhumbit in; huchiin na thuzohna thute ka jui ding hi.

¹³⁵Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!

¹³⁵Na melin na sikha sunvak inla; na thusehte honhilhin.

¹³⁶Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

¹³⁶Ka khitui lui tui bangin a luang khia a, na dan a zuih louh jiakun.

¹³⁷Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.

¹³⁷TOUPA aw, nang na dika, na vaihawmte leng a dik ahi.

¹³⁸Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.

¹³⁸Na thutheihsakte tuh diktat tak leh ginom mahmahin thu na piaa.

¹³⁹Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

¹³⁹Ka phattuamngaih nain honhih mangthangta, hondouten na thu a mangngilhtak jiakun.

¹⁴⁰Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.

¹⁴⁰Na thu sianthou mahmah ahi; huaijiakin na sikhain a deih hi.

¹⁴¹Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.

¹⁴¹Mi neu leh mi muhsit ka hi a: himahleh na thuzohna thute ka mangngilh ngeikei hi.

¹⁴²Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.

¹⁴²Na diktatna khantawn diktatna ding ahi a, na dan leng thutak ahi.

¹⁴³Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.

¹⁴³Mangbatna leh lunglaunain hon buak khumta a; himahleh na thupiakte tuh ka kipahna ahi.

¹⁴⁴Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!

¹⁴⁴Na thutheihsakte khantawn adingin a dik ahi: theihsiamna honpia in, huchiin, ka hing gige ding hi.

¹⁴⁵Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.

¹⁴⁵Ka lungtang tengtengin kon sama; TOUPA aw, hondawng in: na thusehte ka kem hoih ding hi.

¹⁴⁶Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!

¹⁴⁶Kon sam jela; hondawng in, huchiin na thutheihsakte ka jui ding hi.

¹⁴⁷Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.

¹⁴⁷Phalvak main ka thou-a, huhna deihin ka kikou-a; na thute ka lamen hi.

¹⁴⁸Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.

¹⁴⁸Na thu ka ngaihtuah theihna dingin jan vente main, ka mitte a hak uhi.

¹⁴⁹Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!

¹⁴⁹Na chitna bang jelin ka aw ngaikhia inla; TOUPA aw, na vaihawmnate bang jelin honhihhalh in.

¹⁵⁰De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

¹⁵⁰Ngaihtuah gilou delhten a honnaih ua: amau jaw na dan gamlata om ahi uhi.

¹⁵¹Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.

¹⁵¹TOUPA aw, nang jaw na naia; na thupiak tengteng thutak ahi.

¹⁵²For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

¹⁵²Nidanglaiin, na thutheihsakte akipanin, huaite khantawn adinginna hihkip chih ka na theita hi.

¹⁵³Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

¹⁵³Ka haksatna ngaihtuah inla, honhumbit in; na dan lah ka mangngilh ngei ngal keia;

¹⁵⁴Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!

¹⁵⁴Ka thu hon genpih inla, hontan in na thu bang jelin honhihhalh in.

¹⁵⁵Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.

¹⁵⁵Hotdamna tuh mi gilou-saloute lakah a gamla ahi: na thusehte a zuih louh jiakun.

¹⁵⁶Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!

¹⁵⁶TOUPA aw, na chitnate tuh a thupi ahi; na vaihawmnate bang jelin honhihhalh in.

¹⁵⁷Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.

¹⁵⁷Honsimmohte leh hondoute tampi ahi ua, himahleh na thutheihsakte ka pai kawi san kei hi.

¹⁵⁸Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.

¹⁵⁸Lepchiah taka hihte ka ena, ka lungkim kei hi; na thu a zuih louh jiakun.

¹⁵⁹Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

¹⁵⁹Na thuzohna thute ka deihdan ngaihtuah inla, TOUPA aw, na chitna bangbangin honhihhalh in.

¹⁶⁰Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.

¹⁶⁰Na thu kigawmkhawm tuh thutak ahi a; na vaihawmna diktat chiteng leng khantawnin a om nilouh ding hi.

¹⁶¹Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.

¹⁶¹Mi lianten a jiak omlou in hon simmoh ua: himahleh ka lungtang in na thute ahi, a kihtak.

¹⁶²Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.

¹⁶²Na thu ah nuam kasa a, thil thupipi gallaka mu bangin.

¹⁶³Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.

¹⁶³Juau thu ka huain ka kih a; na dan bel ka deih ahi.

¹⁶⁴Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.

¹⁶⁴Ni khatin sagih vei kon phat jel ahi, na vaihawm diktatte jiakin.

¹⁶⁵Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

¹⁶⁵Na dan deihten khamuanna thupitak a nei ua; pukna himhim a neikei uhi.

¹⁶⁶Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.

¹⁶⁶Toupa aw, na hotdamna ka lamen a, na thupiakte bangin ka hih jel hi.

¹⁶⁷Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.

¹⁶⁷Ka hinnain na thutheihsakte a jui gige a: ka deih mahmah hi.

¹⁶⁸Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

¹⁶⁸Na thuzohna thute leh na thutheihsakte thu ka jui jela; ka omdan tengteng na maa om ahi ngala.

¹⁶⁹Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!

¹⁶⁹Toupa aw, kon sap husa na maah hongnai hen: na thu bangbangin theihsiamna honpia in.

¹⁷⁰Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!

¹⁷⁰Hehpih ka ngetna na maah tung hen: na thu bangbangin honhumbitin.

¹⁷¹Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.

¹⁷¹Ka mukin phatna thu gen hen: nang na thusehte non zilsak jel jiakin.

¹⁷²Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

¹⁷²Ka leiin na thu phatin lasa hen; na thupiak tengteng diktatna a hih jiakin.

¹⁷³Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.

¹⁷³Na khut thu honpanpih dingin mansain om hen: na thuzohna thute lah ka telta ngala.

¹⁷⁴Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.

¹⁷⁴Toupa aw, na hotdamna ka lunggulh naka; na dan ka kipahna ahi.

¹⁷⁵Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

¹⁷⁵Ka hinna thu hing hen, huchiin a honphat ding hi; na vaihawmnaten leng honpanpih hen.Belam mang bangin ka vak manga; na sikha zong in; na thupiakte lah ka mangngilh nei ngal keia.

¹⁷⁶Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.

¹⁷⁶Belam mang bangin ka vak manga; na sikha zong in; na thupiakte lah ka mangngilh nei ngal keia.