1(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
1Ka mangbatna ah Toupa ka sama, huchiin aman hondawng hi.
2HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
2Toupa aw, muk juautheite lakah leh lei mi khemhat lakah ka hinna humbit in.
3Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
3Nang lei khemhat, na kiangah bang a honpia ding ua, bang a honbehlap ding ua?
4Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
4Mi hat thal zumtakte, Juniper sing lingte toh.
5Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
5Mashekte gama ka om leh Kedarte puanin laka ka om ka tung a gik hi.
6Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
6Ka hinnain lemna hote kiangah sawtpi omna a neita hi.Ken kituah ka uta; himahleh thu ka gen takin kidou a ut nak uhi.
7Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
7Ken kituah ka uta; himahleh thu ka gen takin kidou a ut nak uhi.