¹(Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.

¹Toupa muangte tuh Zion tang hihlin vuallouh, khantawna om gige ding bang tuh ahi.

²Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :

²Tangte Jerusalem kima a om bangin Toupa tuh a mite kimah a om jela. Tua kipana, khantawnin.

³Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

³Gilou- salou lalchiang lah mi diktat tan tungah a kinga kei dinga; midiktatten a khut ua thulimlouhna a khoih kei uleh.

⁴HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

⁴Toupa aw, hoih taka omte tungah hoih takin hih in, a lungtang ua diktaka omte tungah leng.A lampi kawi khawng ua pialte bel Toupan thilhihkhialte toh a pi khe ding. Israelte tungah khamuanna om hen.

⁵men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

⁵A lampi kawi khawng ua pialte bel Toupan thilhihkhialte toh a pi khe ding. Israelte tungah khamuanna om hen.