1Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.
1Babulon lui gei khawngah huailaiah i tu-a, ahi, i kap jela, Zion i ngaihtuahin.
2Vi hængte vore Harper i Landets Pile.
2Huaia muisumte khawngah i kaihgingte i khai ua.
3Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"
3Zion la khat honsaksak un, chiin, huaiah sala honpiten lasa dingin honsawl ua, honhihgentheiten lah nuamsa dingin leng honchi ngal nak uhi.
4Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?
4Mi gam peuhah Toupa la bangchin i sa thei dia?
5Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!
5Jerusalem aw, ka honmangngilh aleh, ka khut taklamin a thilsiam mangngilh sam hen.
6Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
6Kon theihgige kei aleh, ka lei ka dangtawngah belh bikbek hen; ka nopsakna pen sanga Jerusalem ka deih jawk ka leh.
7HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"
7Toupa aw, Jerusalem ni jaw Edom suante tungah a selamin theigige in: a suangphum nangawn leng chimsak un, chimsak un, chite.
8Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!
8Babulon tanu aw, hihmana om ding; ka tung ua na hih banga honthuk ding tuh kipakin a om ding hi.Na tanu noute honla saka, suangpa satna dia zangpa ding tuh kipak takin a om ding hi.
9Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!
9Na tanu noute honla saka, suangpa satna dia zangpa ding tuh kipak takin a om ding hi.