¹(Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

¹Na kiangah ka lungtang tengtengin kipahthu ka gen dinga: pathiante maah nangmah phatin la ka sa ding hi.

²jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

²Na biakin siangthou lam ngain chibai ka honbuk dia, na chitna leh na thutak jiakin na min ka phat ding: na thu tuh na min mawngmawng sangin na hihlianta ngala.

³Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

³Kon sap niin nang non dawnga, ka hinna hihhatin non hasuana.

⁴Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

⁴Toupa aw, leia kumpipate tengtengin kipahthu a honhilh ding ua, na kama thupawtte lah a zata ngal ua.

⁵og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

⁵A hi, Toupa omdan thute lain a sa ding ua: Toupa thupidan lah a thupi ngala.

⁶thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

⁶Toupa tungnungtak ahi naa, mi neute a limsak jel hi: mi kisatheite bel gamlapi akipanin a thei hi.

⁷Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

⁷Mangbatna lakah vak mahleng leng nang non hihhalh ding; hondoute heh sual dingin na khut na jak dinga, na khut taklam in non hondam ding hi.Toupan ka tungtanga a hih ding tuh a tangtun ding hi: Toupa aw, na chitna tuh khantawnin a om dinga; nangmah khut thilhihte tawpsan ken.

⁸HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

⁸Toupan ka tungtanga a hih ding tuh a tangtun ding hi: Toupa aw, na chitna tuh khantawnin a om dinga; nangmah khut thilhihte tawpsan ken.