¹Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

¹Toupa phat un! I Pathian phata lasak a hoih ngal; amah jaw mi deihsak a siama, phat a kilawm him ahi.

²Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

²Toupan Jerusalem a dingsak nawna; Israel delh khiakte a pi khawm nawn hi.

³han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

³Khasiate a hihdama, a liamnate utuh a tuam jel hi.

⁴han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

⁴Aksi tamdan a sima; a min uh a sa chiat jel hi.

⁵Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

⁵I Toupa a thu[i-a. thilhihtheihna lamah leng hattak ahi; a pilnain tawpin a neikei ding hi.

⁶HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

⁶Toupan thunuailutte a len gige a; mi gilou-saloute leiah a hihniam jel hi.

⁷Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

⁷Kipahthugena Toupa pahtawiin lasa unla; kaihging toh I Pathian phatin lasa un

⁸Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

⁸Aman van meipi a khuhsaka, lei adingin vuah a sutuaha, tangte ah loupa a pousak hi.

⁹Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

⁹Aman sa kiangah a nekding uh a pe jela, va-aknou hamhamte kiangah toh.

¹⁰hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

¹⁰Aman tuh sakol hatna tungah a kipak keia; mihing khe tungte ah leng kipahna himhim a neikei naknak hi.

¹¹HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

¹¹Toupan amah laute tungah kipahna a nei jela, a chitna lamente tungah.

¹²Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

¹²Jerusalem aw, Toupa phat un; Zion aw, na Pathian phat in.

¹³Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

¹³Aman na kulh kongkhakte kalhna sing tawnte a khauhsaka; na sunga na tate om lah vual a jawl ngala.

¹⁴dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

¹⁴Na gamgi singah lemna a siama; buh hoihpen chiin a honhihdim jel ahi.

¹⁵han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

¹⁵A thupiak tuh leiah a sawl khiaa: a thu tuh hattakin a tai hi.

¹⁶han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

¹⁶Vukju tuh belam mul bangin a pia a; vuk kia vut bangin a theh jak hi.

¹⁷som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

¹⁷A tui khal tuh tanghou them nen bangin a paikhia: amah votna maah kua ahia ding thei ding?

¹⁸han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

¹⁸A thu a sawl khiaa, huaite tuh a huih a nungsaka, huchiin tuite a hongluang jel hi.

¹⁹Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

¹⁹A thu tuh Jakobte kiangah a langsaka, a thusehte leh a vaihawmte leng Israelte kiangah a langsak jel hi.Aman kua nam tungah mah huchi bangin a hih ngeikeia; a vaihawmte lah a thei sam kei uhi. Toupa tuh phat un!

²⁰Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

²⁰Aman kua nam tungah mah huchi bangin a hih ngeikeia; a vaihawmte lah a thei sam kei uhi. Toupa tuh phat un!