¹(Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

¹Toupa aw, nangmah ah ka ginna ka koih jela; chickmah chiangin leng zahlakin hon omsak kenla: na diktatna jiakin honhumbit in.

²du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

²Kei lamah na bil hondoh inla; honhumbit menin: kei dingin suangpi kiptak, hon hondamna dingin bitna in’ hong hi in.

³thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

³Nang tuh ka suangpi leh ka kulhpi nahi ngala; huaijiakin na min jiakin hon piin hon kaiin.

⁴fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

⁴Ka awkna dinga aguka len a phah lak uah honkai khiain; nang ka insang na hi ngala.

⁵i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

⁵Na khut ah ka kha kon kemsak hi: Toupa aw, thutak Pathian, nang non tanta hi.

⁶du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

⁶Thil bangpeuh ginalou peuh ngaihtuahte tuh ka hua a; ken bel Toupa ka kamuang ahi.

⁷jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

⁷Na chitna jiakin ka nuamin ka kipak dinga; ka mangbatna na mu gige ngala; ka hinna a mangbat laiin leng na theigige hi.

⁸Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

⁸Huan, hondoumi khut ah nang non khumta keia; ka khe mun awng thawl takah na nga zota hi.

⁹Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

⁹Toupa aw, honhehpihin, mangbangin ka om ngala; ka mit lungkham na jiakin a se huaihuai ahi, ka hinna leh ka pumpi nangawn.

¹⁰Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

¹⁰Ka damsung lungkhamna in a mangbangta ngeia, ka kumte thum na in a beita hi: ka thulimlouhna jiakin ka tha a jaw a, ka guhte leng a segawp hi.

¹¹For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

¹¹Hondoute jiakin ka min a hong seta a, ahi ka vengte lakah nakpi in a seta hi, ka meltheihte a dingin leng kihtakhuaipi ka hita hi: kho laka hon muten lah hon taisan ta ngal ua.

¹²Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

¹²Misi a mangngilh bangtak un mangngilh in ka om a: bel kitam bang lel ka hita hi.

¹³Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

¹³Mi tampi hon hekna ka za ngala, ka kima kihtakhuai om tuh hon sawm khawm lai un, ka hinna hon laksak a tum uhi.

¹⁴Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

¹⁴Himahleh, Toupa aw, ka hon muanga: ka Pathian nahi ka chi a.

¹⁵mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

¹⁵Ka hunte na khut ah a oma, hondoute khut a kipan leh hon sim mohte lakah honhumbit in.

¹⁶lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

¹⁶Na melin na sikha hon sunvak in; na chitna jiakin hon hondam in.

¹⁷HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.

¹⁷Toupa aw, zahlakin hon omsak ken; kon sam ngala: mi gilousalou zahlak in om uhen la, Sheol ah dai dinden in om uhen.

¹⁸Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

¹⁸Muk juautheite pau theilou in om uhen; huaiten tuh kisathei leh musit kawmin pau taltakin mi diktat te a gense jel uhi.

¹⁹Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

¹⁹Na hoihna, nangmah laudamsiamte a dingin na kholkhawm tuh thupi natel e aw! Mihing tate mitmuha muanna koihte a dinga na hih sak pen tak.

²⁰Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

²⁰Amau tuh mihing omna lakah na humbitna mitmuh in na selgu dinga: lei selhatna lakah bukta ah na koih gu ding hi.

²¹Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

²¹Toupa phatin om hen: a chitdan lamdang tak tuh khopi kiptak ah a hon musak ngala.

²²Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

²²Kei lah, ka hamhaih in, Na itmuh a kipan paih mangin ka omta, ka na chi maimah a; himahleh ka hon sapa hehpihna kon ngetna awte nana za ngala.

²³Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

²³A mi siangthou tengtengte aw, Toupa it un: Toupan mi ginom a humbit a, kisatheitaka gamta tuh nakpi tkain a thuk jel hi.Toupa lamen tengtengte aw, hattakin om unla, na lungtang uh hangsak un.

²⁴Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!

²⁴Toupa lamen tengtengte aw, hattakin om unla, na lungtang uh hangsak un.