¹(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

¹Toupa aw, honsualte nang sualin: hondoute nang douin.

²grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

²Phaw neu leh phaw lian lenin, honpanpih dingin ding in:

³tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

³Tei leng phawi inla, hon delhte lam na dalin: ka hinna kiangah, Na hondampa ka hi, chi in.

⁴Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

⁴Ka hinna hihmang tuma zongte zahlak saka hihzumin om uhen: hon hihsiatna dinga thubawlte, taijak sakin gending theilou hialin om uhen.

⁵de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

⁵Toupa angelin hawl kawm jela buhsi huihin a mutleng bangin om uhen.

⁶deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

⁶Toupa angelin delh kawm jela, a lampi uh mial tak leh nal tak hi hen.

⁷Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

⁷A jiak omlouin honmatna ding un a len uh kokhuk ah a phah gu ua, a jiak omlouin ka hinna kiakna dingin kokhuk a tou ngal uhi.

⁸Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

⁸A ki ginlouh laiin siatna a tungah tung henla; a len phah gukah amah mah awk henla: huaiah ke sia hen.

⁹Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

⁹Huchiin ka hinna Toupa ah a nuam ding hi: a hotdamna ah a kipak ding.

¹⁰alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

¹⁰Ka guh tengteng in, Toupa, migenthei a lanzoh vuallouh laka humbitpa ahi, tagah leh genthei, a hihgampa laka humbitpa, nang bang mawngmawng kua a om? a chi ding.

¹¹Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

¹¹Theihpih diktatlou hialte a hong ding ua; ka thiltheih hetlouh thu ahte thu a hon dong ua.

¹²de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

¹²Ka hinna in thil tan khop in thil hoih thil sia in a hondin hi.

¹³Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

¹³Ken bel, a damlouh lai un, ka puansilh tuh saiip ahi a: ka hinna anngawlin ka hih genthei ngala; ka thumna tuh keimah angsung ngeiah a hongkik nawn hi.

¹⁴som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

¹⁴Ka lawm hiam, ka unau hiam leng hi heh aw a tung ua ka omdan ding bang in ahi ka om: mi a nu kah bangin sunin ka kun hi.

¹⁵Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

¹⁵Himahleh kei ka bai leh amau a kipak sem ua, a kikhawm hial ua: mi vuak hatte honsual ding in a kikhawm ua, huai lah ka nathei ngal kei a: tawpnuam louin honhih ek uhi.

¹⁶for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

¹⁶Ankuang luina a nuihja chiamnuihna gente bang phetin a ha uh hon gawi khum uhi.

¹⁷Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

¹⁷Toupa, nang bangtan ahia na et ding? Ka hinna hihsiat a tupna lak uah honkhia inla, ka neih sunpen humpinelkai lakah hon khia in.

¹⁸Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

¹⁸Kikhopna thupi takah kipahthu ka honhilh dinga: mi tampi lakah ka hon phat ding hi.

¹⁹Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

¹⁹Ka melmaten diklou takah hon otsan kei uhen: bangmah lou a honhote leng a mit un kihoupih sam kei uhen.

²⁰Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

²⁰Kituahna thu himhima gen ngal kei ua: hiai gam a om hiathiat te khemna thute a ngaihtuah jaw uhi.

²¹de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

²¹Ahi, a kam un hon kamkat khum ua; Ku! Ku! i mitin i muta a chi ua.

²²Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

²²Toupa aw, nang na mu hi, daihsan ken. Toupa aw, hon gamlat mahmah ken.

²³rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

²³Ka Pathian leh ka Toupa aw, ka vaihawm dingin, ahi, ka thu a hon gum dingin, kihalhsak inla, hakin.

²⁴døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

²⁴Toupa ka Pathian aw, na diktatna bangjelin vai honhawm sak inla; amauten hon otsan kei uhen.

²⁵Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

²⁵A lungsim un, Nuam e! Huchi bang a keimaw i deih, chi kei uhen. Amah i valh khinta, chi sam kei uhen.

²⁶Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

²⁶Ka siatna tunga kipakte zahlak leh gending beiin om chiat uhenla; ka tung a kiliansakte zahlakna leh zumna silhsakte zahlakna leh zumna silhsak in om uhen.

²⁷Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

²⁷Ka diktatna tunga kipakte nuama kikouin kipak takin om uhenla: Ahi, a sikha vangphatna tunga kipak sak Toupa tuh pahtawiin om hen, chi gige uhen.Huchiin, ka leiin na diktatna thu a gen dinga, na phatna thu leng nitumin a gen ding hi.

²⁸Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

²⁸Huchiin, ka leiin na diktatna thu a gen dinga, na phatna thu leng nitumin a gen ding hi.