¹(Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

¹Thil hoihlou hihte jiakin kihih lungkham nuam dah inla, diklou taka hihte leng eng ken.

²Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

²Loupa bang in at paihin a om zok ding ua, louhing bang in a vuai ding uh ahi ngal ua.

³Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

³Toupa muang inla, thil hoih hih in; hiai gamah om inla, ginomna delh jelin.

⁴da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

⁴Toupa tungah leng kipak in; huchiin na lungtang deihlamte a honpe ding hi.

⁵Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

⁵Na omdan ding Toupa tungah nga inla; amah muang in, aman ahih vek ding.

⁶og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

⁶Na dikdan vak bang in a suaksak dinga, na siamtandan leng sunlai bang maiin.

⁷Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

⁷Toupa ah khawl inla, amah ngak nilouhlouh in; a omdana vangphatna mute jiakin kihihlungkham nuam dah in, ngaihtuahna giloute pichinmi jiakin.

⁸Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

⁸Heh tawpsan inla, thangpaih kisik in: ki hihlungkham nuam ken, thil hihkhelh ah a hong ke maimah nak hi.

⁹Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

⁹Thilhoihlou hihte hih mangin a om dek ngal ua: Toupa ngakten bel gam a luah ding uhi.

¹⁰En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

¹⁰Sawtlou kal chik in mi gilou salou a om nawnta ngal kei dia: ahi a omna mun uh enen mah le chin, a omta kei ding hi.

¹¹Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

¹¹Thunuailutten bel gam a luah ding ua; ki tuahna thupitak tungah a ki pak ding uhi.

¹²Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

¹²Mi gilou-salou in mi diktat a sawma, a ha a gawi khum nak hi.

¹³men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

¹³Toupan amah a nuihsan ding. A ni a hongtung dek chih a theih jiak in.

¹⁴De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

¹⁴Genthei leh tagahte hihpuk ding leh omdan dikte hihlum ding in mi gilou-salouten namsau a phawi ua, a thalpeute uh a lai uhi.

¹⁵men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

¹⁵A namsau un amau lungtang a sun dinga, a thalpeute uh hihtanin a om ding hi.

¹⁶Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

¹⁶Mi diktat thil tawmchik neih tuh mi gilou-salou tampi thil neih keihkuihte sangin a hoihjaw ahi.

¹⁷thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

¹⁷Mi gilou-salou bante hihtanin a om dek ngala: mi dik bel Toupan a len gige ding ahi.

¹⁸HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

¹⁸Toupan mi hoihkimte nite tuh a theia; a gouluah ding uh khantawna om gige ding ahi.

¹⁹de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

¹⁹Hun hoihlou ah a zahlak kei ding ua; kial kum inleng a vah ding uhi.

²⁰Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

²⁰Mi gilou-saloute bel a mangthang ding ua, Toupa doute leng loupa hing didep bang ahi ding uh; hihmanthat in a om ding ua, meikhu in a jammang ding uhi.

²¹Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

²¹Mi gilou-salou in a leitawia, a pe nawn kei naka; mi dik in bel mi a hehpih a, a pe zo nak hi.

²²de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

²²A vualjawlna muten gam a luah ding ua, a hamsiatte tuh hihmanthat in a om ding uhi.

²³Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

²³Mi kalsuante tuh Toupa hihkip ahi a; a lampi ah a kipak nak hi.

²⁴om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

²⁴Puk mahleh, lupden sakin jaw a om tel kei ding hi; Toupan a khutin a len gige ngala.

²⁵Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

²⁵Naupang ka na hita a, tuin tek ka hong hita a, himahleh mi diktat limsaklouha a omlam ka mu ngeikei hi, a suante anngolh leng ka mu ngei sam kei hi.

²⁶han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

²⁶Mi a hehpih gige a, a leitawi sak jela; a suante leng a hampha nak uhi.

²⁷Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

²⁷Gilou paisan inla, thil hoih hih in; huchiin khantawnin teng gige in.

²⁸thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

²⁸Toupan vaihawm diktatna a deih naknak ngala, a mi siangthoute tuh a paisan ngeikei hi, khantawn a ding in kep hoih in a om uh: mi gilou-salou suante bel hihmangin a om ding uhi.

²⁹de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

²⁹Mi dikten gam a luah ding ua, a sungah khantawn in a om ding uh.

³⁰Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

³⁰Mi dik kamin pilna thu a gen naknak, a leiin vaihawm diktatna thu a gen gige hi.

³¹sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

³¹A Pathian dan tuh a lungtang ah a oma; a kalsuan himhim a tolh kei ding hi.

³²Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

³²Mi gilou-salou in mi diktat a enkhia a, hihlup a tum gige hi.

³³men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

³³Toupan amah a khut ah a nose kei dinga, a vaihawm hun chiangin siamlouh tansak a phal sam kei ding hi.

³⁴Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

³⁴Toupa tuh ngak inla, lampi tuh tawn in, huchiin gam luah dingin a hon pahtawi ding hi: mi gilou-saloute hihmanthata a om utuh na mu ding hi.

³⁵Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

³⁵Mi gilou-salou nakpi taka thu neia, a pouna muna singnou dawng thenthon banga, ka biambuam lai ka mu a.

³⁶men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

³⁶Himahleh lampi ah mi a va pai ua, huan, ngai dih, amah a na omtakei maimaha; ahi, ka zonga, himahleh muh theih ahi ta kei hi.

³⁷Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

³⁷Mi gensiatbei chiamteh inla, mi diktak tuh en in, huchibang mite tawpna ding jaw khamuanna hi ding ahi ngala.

³⁸men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

³⁸Talek te bel a kituaka hihsiat in a om chiat ding ua, mi gilou-salou tawpna ding tuh hihmanthat a hita ding hi.

³⁹De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

³⁹Ahihhangin mi diktatte hotdamna tuh Toupa akipanin ahi; amah tuh mangbat laia kulhpi muan ahi.Toupan amau a panpihin a humbit a, amah ah a kituklut jiak un mi gilou-salou te lakah humbitin a hondam hi.

⁴⁰HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

⁴⁰Toupan amau a panpihin a humbit a, amah ah a kituklut jiak un mi gilou-salou te lakah humbitin a hondam hi.