¹(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

¹Toupa aw, hehin hontai kenla; thangpaiin honsawi sam ken.

²Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

²Na thalte tuh ka sa ah a tala, na khut tuh ka tungah a tu bukbuk ngala.

³Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

³Na lunghihlouhna jiakin ka sa ah damlai himhim a om kei hi; ka thulimlouhna jiakin ka guhte ah damlai himhim a om sam kei hi.

⁴thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

⁴Ka thulimlouhnaten ka lu a tum manga, puakgik tak bang, ka puak zoh vuallouh ahi.

⁵Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

⁵Ka haina jiakin ka chikehte a uihin a se khinta hi.

⁶jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

⁶Ka chi a na a, ka kun ngiungiaua; nitumin lungkham in ka mau ka mau hi.

⁷Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

⁷Ka kawng a lum huthut veka; ka sa ah leng damlai himhim a om kei hi.

⁸jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

⁸Ka baha, ka sidup keihkuiha; ka lungtang noplouhna jikain ka thum hithit hi.

⁹HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

⁹Toupa ka deihlam tengteng na theia; ka thumna leng na lakah sel ahi kei hi.

¹⁰mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

¹⁰Ka lung a phu dupdupa, hatna ka neita kei; ka mit vakna nasanin hon omlouh santa hi.

¹¹For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

¹¹Hon itte leh ka lawmte ka natna lakah a kihuikhe jel ua; ka sanggamte leng gamla pi ah a ding uhi.

¹²de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

¹²Ka hinna hihmang tuma zongten honmatna ding un thang a kam ua; ka siatna ding zongten leng thu hoihlou takte a gen nak uhi; nitumin khemna thute a ngaihtuah uhi.

¹³Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

¹³Himahleh kei tuh bengngong bangin za louin ka om a; pau theilou mi kamka ngeilou bangin ka om hi.

¹⁴som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

¹⁴A hi, mi pau za theilou, a kama taihilhna mawngmawng pawt ngeilou bang in ka om hi.

¹⁵Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

¹⁵Toupa aw, nangmah kon lamen ngala; Toupa ka Pathian aw, nang non dawng hi.

¹⁶når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

¹⁶Huchilou in jaw hon otsan dia, ka khe a teu takin ka tungah a kihihlian kha ding uh, ka chi ahi.

¹⁷Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

¹⁷Ka puk dekdek ngala, ka lungngaihna leng ka maah a om gige hi.

¹⁸thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

¹⁸Ka thulimlouhna tuh ka pulak dinga; ka khelhna jiaka lungngaiin ka om ding ahi.

¹⁹Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

¹⁹Himahleh hondoute a halh ua, a hat uhi: diklou pi a hon hote kilawmlou piin a pung ua.

²⁰som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

²⁰Thilhoih thil gilou a thuk nakte tuh thilhoih ka delh jiak in hondoute ahi uhi.

²¹HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

²¹Toupa aw, honpai san mahmah kenla; ka Pathian aw, hon gamlat mahmah ken.Toupa hondampa aw, hon panpih ding in, kin meng in.

²²il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

²²Toupa hondampa aw, hon panpih ding in, kin meng in.