1(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"
1Ka leia thil ka hihkhelh louhna dingin ka omdante ka veng hoih dinga; mi gilou-saloute ka maa a om sung teng uh ka kam mukgak nain ka gak ding ka chi.
2Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,
2Huchiin dai didein pau louin ka om a, a hoihlam ah leng ka dai dide a; himahleh ka lungngaihna tuh tohthohin a om zosopa.
3mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.
3Ka sung ah ka lung a sa vutvut; ka ngaihtuah ka ngaihtuah in mei tuh a kuang khia a; huan, ka leiin thu ka genta hi.
4Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
4Toupa, ka tawpna ding leh, ka damchiang ding, bangchi ahi, chih, hon theisak inla; ka hinna bek in dan hontheisak in.
5Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.
5Ngaiin, ka damsung tuh khutpek tan phetin na siama; ka kum tuh na mitmuhin bangmah tham ahi keia; mi chih a hoih lai pen un a vek un bangmahlou lel ahi uhi. Selah.
6Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.
6Mi chih nuamsa bangin a vak ngei ua; a mawk buai ngei nak uhi. Gou a khawl khawm ua, a luah ding lah a theikei uhi.
7Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.
7Huan, Toupa, tunah bang ka ngak dia? Nangmah ah ahi ka lametna a om.
8Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!
8Ka tatlekna tengteng lakah honhonkhia inla: mihai gensiat in hon omsak ken.
9Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.
9Nangmah hih a hih jiak in ka pau keia, ka kam leng ka ka kei hi.
10Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.
10Na hasotna ka kiang akipan honlak suansak inla; na khut khaka hihman ka hi hi.
11Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.
11Mi a tatlekna jiaka thuhilha na sawiin, a deihlai pen leikha bangin na hihse naka; mi chih bangmahlou lel ahi uhi. Selah.
12Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.
12Toupa aw, ka thumna ngaikhia inla, ka kikou na ah na bil doh inla; ka khitui kia daihsan ken: na mikhual ka hi a, ka pipute tengteng bangin zintammi ka hi ngala.Aw, hiai a kipan ka pawta, ka omlouh paisuak vengveng main, ka halh nawnna ding in honhawi in.
13Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!
13Aw, hiai a kipan ka pawta, ka omlouh paisuak vengveng main, ka halh nawnna ding in honhawi in.