¹(Til sangmesteren. Af David. En salme.) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

¹Toupa ka ngakngaka: huchiin aman a ngeingaiha, ka kikou tuh a zata hi.

²Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

²Manthatna kokhuk a kipan, buannawi diadua a kipan a honkhai khetou a: huan, ka khe tuh suangpi tungah a nga a, ka kalsuante a hihkip hi.

³en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

³La thak ka kam ah koiha, i Pathian phatna: mi tampi in huai tuh a mu ding ua, a lau ding ua, Toupa a muang ding uh.

⁴Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

⁴Toupa a muana nei a, ki sathei te leh thujuau a kipana kihemkhiate tuh a hampha hi.

⁵Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

⁵Toupa ka Pathian aw, nang thillamdang na hihte leh koumau lam non ngiahtuahnate a tam mahmaha, huaite na maa hihlat zoh vual ahi kei ding.

⁶Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

⁶Kithoihna leh thillat tungah kipahna himhim na neikeia; ka bilte non honsakta a; halmanga thillat leh khelhna dinga thillat na phut kei hi.

⁷Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

⁷Huaitakin, ken, Ngaiin, ka hongpai hi; laibu jial ah ka thu gelh ahi.

⁸at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

⁸Ka Pathian aw, na deihlam hih ka kipahlam tak ahi; ahi, na dan thu ka lungtang ah a om gige hi, ka chi a.

⁹I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

⁹Kikhopna thupitak ah diktatna thu hoih ka tangkoupiha; Toupa aw, ngaiin, ka kam ka it kei ding chih na thei hi.

¹⁰Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

¹⁰Na diktatna ka lungtang sungah ka im keia; na ginomna leh na hotdamna thu ka tangkoupih zo ding; Na chitna leh na takna kikhopna thupi taka mite lakah ka selkei ding hi.

¹¹Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

¹¹Toupa aw, na lainatnate ka lakah it kenla; na chitna leh na takna in honhumbit gige in.

¹²Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

¹²Thil hoihlou sim zohlouh in hon umsuak ngala, ka thulimlouhnaten hon delhphaa, huchiin ka dak theita keia; huaite tuh ka samzang te sangin a tamjaw a, ka lungtang a tawlta hi.

¹³Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

¹³Toupa aw, hehpihtak in honhumbit inla; Toupa aw, honpanpih ding in kin in.

¹⁴Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

¹⁴Ka hinna hihmang tuma zongte zahlak leh zum takin om chiat uhen; ka siatna tunga kipakte kik nawn in hih zuminom uhen.

¹⁵Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

¹⁵Awihang, awihang! Honchite a zahlak jiak un mangbang takin om uhen.

¹⁶Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

¹⁶Nang hon zongte tengteng nangmah ah nuamtak leh kipak takin om uhenla; na hotdamna itten, Toupa pahtawiin om hen, chi gige uhen.Kei jaw genthei leh jawngsan ka hi a, himahleh Toupan honngaihtuah jela; nang hon panpihpa leh hon humbitpa na hia; ka Pathian aw, sawt hal mahmah ken.

¹⁷Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!

¹⁷Kei jaw genthei leh jawngsan ka hi a, himahleh Toupan honngaihtuah jela; nang hon panpihpa leh hon humbitpa na hia; ka Pathian aw, sawt hal mahmah ken.