1(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
1Mi khempeuhte aw, hiai ngaikhia unla; khovela om tengtengte aw, bil na doh un.
2både høj og lav, både rig og fattig!
2Mi neu leh mi lian, mi hau leh mi jawng in leng.
3Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
3Ka kamin pilna thu a gen dinga; ka lungtang ngaihtuah tuh theihsiamna thu ahi ding hi.
4jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
4Genteh thu ah ka bil ka doh dinga: ka thugil gen tuh kaihging in ka gentel ding hi.
5Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
5Ni hoihloute ah, ka khetul bula thulimlouhna in honum suak inleng, bangdingin ka lau dia!
6de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
6Amau sum muanga, amau hauhna thupitak suangten.
7Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
7Kuamah in a unau leng a tan theikei hial ding uh, Pathian kiangah tatna leng a piaksak thei sam kei ding uhi.
8- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
8(A hinna uh tatna dingin thil thupi zat ding ahi a, khantawn a leng a ngimangim louh mai ding ahi).
9og aldrig få Graven at se;
9A dam gige a, muatna a muhlouhna ding in.
10nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
10Mi pilte leng a si ua, mi hai leh mi mawlte leng a mang tuaktuak ua, a sum uh midangte a nawtsiat jelte utuh a thei ngala.
11deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
11A lungsim ngaihtuah dan utuh, a inte uh khantawna om ding bang leh, a om nate uh suan tengteng tana om ding bang in ahi; a gamte uh amau min mah a tamsak uhi.
12Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
12Himahleh mihing pahtawi in a om gige kei ua: gamsa mangthangte bang phet ahi uhi.
13Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.
13Hiai tuh kihaimuante tuah ahia, a tan ua kipakte tawpna. Selah.
14I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.
14Belam hon bangin Sheol a dinga seh ahi ua, sihna amau in a kivak ding hi: jingsang lamin mi diktatten a tunguah thu a nei ding ua; a omna himhim uh a omlouh na dingin, a kilawmna uh Sheol hihsiat ding ahi ding hi.
15Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.
15Ka hinna bel Pathianin Sheol khua akipan a tan khe dinga; aman honkipahpih ding ahi ngala. Selah.
16Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
16Mi hihhauha a hong oma, a insung thupina a hongthupi huthut inleng, lau ken.
17thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
17A sih hun chiang in bangmah a keng kei ding hi; a thupina in jui khe lou ding ahi ngala.
18Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
18A damlaiin nuamsa kisa mahleh, amah adia hoih a hih laiin phat loh mahleh.
19han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
19A suangte suante lam ah a pai dia, vak a mu ngeikei ding uh.Mihing, pahtawia oma, theihsiamna nei tuanlou jaw, gamsa mangthang jelte bang phet ahi uhi.
20Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
20Mihing, pahtawia oma, theihsiamna nei tuanlou jaw, gamsa mangthang jelte bang phet ahi uhi.